Hjem > Aktuelt > Nyheder > Skab udvikling og faglige fremskridt uden personaleansvar

Skab udvikling og faglige fremskridt uden personaleansvar

20. maj 2021
Bliv bedre til at navigere i gråzonen mellem medarbejder med ansvar for faglig udvikling, og ledelse - deltag i forløbet "Skab udvikling og faglige fremskridt"
Foto: Colourbox

Forløbet er tiltænkt dig, der løser opgaver, hvor du f.eks skal koordinere, skabe udvikling og faglige resultater, facilitere og initiere udvikling af faglig art, indarbejde nye retningslinier, deltager i projektarbejde o.lign. 

For at lykkes med det, er du er afhængig af, at få følgeskab fra dine kolleger uden at have personaleansvar, og hvor du ikke har beføjelser som den formelle leder.

Du arbejder med at skulle løse en lang række opgaver, hvor du har til opgave at udvikle og skabe følgeskab blandt kolleger, i - og på tværs af fag og enheder. Det kan være i form af, at få kolleger til at samarbejde under nye strukturer, tage nye arbejdsmetoder i brug, implementere ny viden mv.

Forløbet er bygget op om to kursusdage med ca. to måneders mellemrum. Mellem de to dage arbejder du med en mindre hjemmeopgave, relateret til egen praksis. Der vil også være læsning af kortere artikler.

Dagene er bygget op om oplæg, dialog og øvelser, med udgangspunkt i din egen rolle og udfordringer.

Målgruppe

Du kan være koordinator, udviklingsterapeut, klinisk underviser, tovholder, projektansvarlig, specialeansvarlig eller lign.

  • Du kan læse mere om forløbet her

Har du spørgsmål vedr. forløbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent på lederområdet Karin Rasmussen på kr@etf.dk