Søg prisen, der hylder de modige og målrettede
- Formålet med prisen er at honorere modige og refleksive ergoterapeuter, der tør tage en chance, forfølge en idé og gennemføre målrettede tiltag for at skabe forandring, siger Pernille Kvist, ejer af Ergoment Aps.
I denne tænkning kan selv fejlslagne tiltag have været fuldt ud lige så lærerige som succesfulde tiltag.
- Prisen honorerer vilje, mod og læring fra en værdifuld og indsigtsskabende proces, hvor erfaringerne kan være til glæde og gavn for andre, siger Pernille Kvist.
Lotte Lagoni, næstformand i Etf, mener Ergoment Prisen har et stærkt innovativt perspektiv:
- Indgangene til ergoterapi kan være mangfoldige og kreative. Det er da fantastisk, at den idérige og refleksive side ved det ergoterapeutiske fag hyldes med sin egen pris – og samtidig kommer praksis til gode. Den er ergoterapeut, der har erfaringer med kreative processer kan have stor glæde af at udvikle og formidle sin idé. Det kan være processen havde nogle skæve vinkler, som kunne løse komplekse problemstillinger. Eller den helt åbenlyse idé der skabes i et fællesskab af tanker, analyse og prøvehandlinger. Jeg håber, vi modtager rigtig mange ansøgninger til prisen inden den 1. marts, hvor fristen udløber.
Læs mere om Ergoment Prisen og kriterierne for at ansøge