Specialistordning: Jo flere godkendte, jo bedre
Birgitte Godthjælp, Alessia Campagner, Lise Nevstrup og Helle Puggård har alle fået det blå stempel på, at de er specialister på et felt inden for ergoterapien via Ergoterapeutforeningens nye specialistordning fra 2019. Tre af dem som ”certificerede klinikere” og en af dem som ”specialist”.
Formand for Ergoterapeutforeningen, Tina Nør Langager, er glad for, at der er kommet flere specialistgodkendte til, men hun mener, at endnu flere ergoterapeuter skal søge Ergoterapeutforeningens specialistordning, da hun ved, de er derude.
- De skal søge om godkendelse for, at vi også udadtil kan synliggøre, at vi er dygtige på et niveau, der er meget højere end den grunduddannelse, vi kommer fra. Det nuværende antal godkendte afspejler slet ikke de mange kompetente ergoterapeuter, der er derude. Ideen med at indføre et ekstra niveau i specialistordningen, så den nu er todelt, er netop at afspejle praksis. Kun et fåtal af ergoterapeuter har en akademisk overbygning, og rigtig mange kvalificerer sig som certificerede klinikere. Når der er mange derude, skal der også være mange, der har papir på det, siger Tina Nør Langager.
Der er flere grunde til at søge, påpeger hun. En af dem er, at selve ansøgningsproceduren viser, hvor meget specialiseret erfaring, man egentlig er i besiddelse af.
- De første tre, der blev godkendt som certificerede klinikere sidste år, sagde, at det først var, da de sad og skulle udfylde ansøgningsskemaet, at det blev tydeligt for dem, hvor kvalificerede de var. Først vi bliver konfronteret med objektive krav, bliver det synligt, hvilke kompetencer vi ligger inde med, siger Tina Nør Langager og tilføjer:
- Når et specialistråd kan bekræfte, at man praktiserer sin faglighed på specialiseret niveau, er det et tydeligt argument for ens kompetenceniveau. Ikke bare over for én selv, men også over for sin nuværende og kommende leder.
- Hvis ens medarbejdere har en status som certificerede klinikere eller specialister, viser det, at man i organisationen har gode forudsætninger for at give borgerne den indsats, de har brug for, og det sender et godt signal udadtil, siger formanden.
Et strategisk værktøj
Uanset om man bliver specialistgodkendt eller ej, kan man bruge ansøgningsproceduren som et strategisk værktøj over for sin leder, fortæller Tina Nør Langager:
- Du kan bruge det til at sige: ”Jeg mangler kun dét her kursus eller de her 10 timers supervision for at kvalificere mig som certificeret kliniker”, og så kan du lave en strategi for, hvordan og hvornår de kriterier kan blive opfyldt.
Søger man om godkendelse via specialistordningen og får afslag på sin ansøgning, vil der følge kvalificeret feedback fra Ergoterapeutforeningens Specialistråd med.
- Som specialistrådet siger: Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man opfylder kriterierne, skal man bare søge, fordi så får man kvalificeret feedback på, hvad man mangler for at opfylde kriterierne. Det kan man bruge som rettesnor for sin karriereplan, siger Tina Nør Langager.
En godkendelse betyder dog ikke, at man kan hvile på laurbærrene, da man som certificeret kliniker eller specialist skal revurderes efter syv år.
- At man skal revurderes, er en kvalitetssikring af praksis, og det kan man også bruge strategisk over for en leder som et konkret argument for, at man skal holde sine kompetencer ved lige og bygge videre på dem for at fastholde sin certificering, forklarer Tina Nør Langager.
Det kan samtidig være en motivationsfaktor for den enkelte, at man skal holde sin specialiserede viden ”up to date”, tilføjer hun.
De første skridt
Omend formanden er overbevist om, at det nuværende antal godkendte ikke afspejler virkeligheden, mener hun alligevel, at det første år med den nye specialistordning har ført gode erfaringer med sig.
- Birgitte Godthjælp og Alessia Campagner, som begge er ansat på Hjælpemiddelcenteret i København, havde god glæde af at støtte hinanden i ansøgningsprocessen, fordi de kunne holde hinanden op på søgeprocessen og give hinanden faglig sparring. Det er en god idé at søge hver for sig, men hjælpe hinanden i ansøgningsprocessen. Det kan andre ergoterapeuter med fordel også gøre med en anden ergoterapeut enten på arbejdspladsen eller i sit faglige selskab, siger Tina Nør Langager.
Netop i de faglige selskaber mener Tina Nør Langager, der er god grund til at pege på kandidater til at søge specialistordningen.
- Er man medlem af et fagligt selskab, har man allerede vist en fagligt specialiseret interesse. F.eks. er der endnu ingen certificerede klinikere inden for neurologi, men der er måske 300 medlemmer af EFS Neurorehabilitering, der har de rette kompetencer til at blive det, siger Tina Nør Langager.
Hun tilføjer:
- Det handler om, at vi siger til hinanden: ”Hvis du gør det, så gør jeg det også”. De første certificerede klinikere har taget springet. Helle Puggård tog første skridt på det håndterapeutiske område, og Birgitte Godthjælp og Alessia Campagner tog første skridt på hjælpemiddelområdet. Nu skal vi have resten med.
Ergoterapeuter, som tager en akademisk overbygning, er nødvendige for at udvikle evidensbaserede tiltag for borgerne, men det er de kompetente praktikere, der anvender dem, og derfor er det vigtigt, at de certificerede klinikere også bliver hyldet, siger formanden.
Fristen for at søge specialistgodkendelsen er næste gang den 15. oktober 2020.
- Læs mere om specialistgodkendelsen her