Studerende på Absalon får borde igen

Af Simone Kamp, foto: Cathrine Ertmann og Claus Boesen

- Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde er blevet præsenteret for en løsning på studiet, der hedder, at man kan fjerne borde, hvis man mangler plads, siger Lizette Bak Sørensen, der i dag læser på syvende og sidste semester på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg.

At fjerne bordene i klasselokalerne var imidlertid den løsning, som flere uddannelsesinstitutioner tyede til i forsøget på at imødekomme de afstandskrav, der er fulgt med coronaepidemien. På både Professsionshøjskolen Absalon på Sjælland, UCN i Aalborg og Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet har beslutningen medført stor kritik fra de studerende.

Nu har de studerende på Professionshøjskolen Absalon netop fået lovning på, at de får nogle nye, mindre borde ind i klasseværelserne, så de igen kan få en ordentlig siddestilling – og det er tiltrængt, fortæller de studerende, som råbte højt, da uddannelsesinstitutionerne fjernede bordene.

Meget lidt ergoterapeutisk

Lizette Bak Sørensen fortæller, at de studerende på UCN op til skolestart blot fik en mail med en lang række informationer om coronarestriktioner – herunder et lille punkt om, at bordene ville blive fjernet.

- Det harmonerer ikke med, at man skal sidde og modtage undervisning i mange timer hver uge. Og det harmonerer på ingen måde med den viden, vi bliver undervist i som ergoterapeutstuderende, siger Lizette Bak Sørensen og uddyber:

- Hvis du kun har en stol at sidde på og intet andet, så har du ikke de rigtige forudsætninger for at sidde i en god arbejdsstilling. Du spænder unødvendigt op i kroppen, du har ikke noget sted at sætte din underarm, og når du sidder med en computer i skødet, har du ikke mulighed for varierende siddestillinger. Du kigger nedad, og det er enormt anstrengende, fordi det går imod nakkens naturlige form. Derudover kan det give koncentrationsbesvær.

Nej tak til studerendes forslag

Også ergoterapeutstuderende Anja Helena Molander og hendes studiekammerater på Professionshøjskolen Absalon i Næstved fik besked om, at bordene var fjernet, da de skulle begynde på tredje semester efter sommerferien.

Anja Helena Molander, foto: Claus Boesen.

Hendes klasse skrev en mail til skoleledelsen om, at de synes, det var en dårlig løsning og kom med flere konstruktive forslag til alternative løsninger: Nodestativer som computerholdere, opdeling i holdundervisning, gøre noget af undervisningen digital. En anden klasse foreslog at medbringe egne, små klapborde. Men alle forslag blev afvist.

- Der blev vi irriterede, for løsningen med at fjerne bordene går imod alt, hvad vi lærer om, hvordan man sidder bedst muligt, hvordan miljøet skal indrettes til brugeren for, at det understøtter dem i den aktivitet, de har gang i. Vi er i gang med at lære, og de ændrede vores miljø, så det hæmmede vores læring, siger Anja Helena Molander.

De studerende blev opfordret til at købe en computerpude, og dem, der var gravide eller havde rygproblemer, kunne søge om dispensation til at få et bord. Det krævede bl.a. en lægeerklæring eller journaludskrift.

Lizette Bak Sørensens klasse foreslog, at man kunne livestreame undervisningen, så den enkelte kunne blive hjemme og følge undervisningen online, hvis det passede bedre. UCN i Aalborg svarede, at de arbejdede på det, men at det var dyrt at skaffe udstyr til at organisere det. Lizette Bak Sørensen er ærgerlig over, at de studerende ikke blev spurgt, hvilken løsning de fandt mest optimal.

- Jeg ville ikke kunne holde ud at have onlineundervisning under hele min uddannelse, men det ville være bedre end at blive præsenteret for et lokale, hvor man ikke har noget bord, mener hun.

Støtte fra formand

Selvom Lizette Bak Sørensen grundet bacheloropgave vil være mindre på skolen dette semester end tidligere, valgte hun at blande sig i debatten om de fjernede skoleborde og lave et opslag på Facebook og LinkedIn, hvor hun taggede Ergoterapeutforeningens formand Tina Nør Langager. I første omgang var det nemlig kun jordemoderuddannelsen på UCN i Aalborg, der havde kritiseret beslutningen.

- Jeg kunne bare mærke, at det stred så meget imod mig som kommende ergoterapeut, at jeg skulle være vidne til sådan en løsning. Derfor følte jeg også, at vi som ergoterapeuter skulle gå ind i det, for det var os, der kunne supplere med noget faglig viden, siger Lizette Bak Sørensen.

Allerede i august var Tina Nør Langager og Ergoterapeutforeningen ude at advare om konsekvenserne af dårligt indrettede hjemmearbejdspladser. Flere partier var positive overfor at se på en ændring af arbejdsmiljøloven, fordi mange virksomheder havde høstet gode erfaringer med hjemmearbejde under coronanedlukningen og derfor ønskede mere hjemmearbejde i fremtiden.

- Men loven er til for at passe på vores fysiske og psykiske helbred, sagde Tina Nør Langager dengang til Berlingske, og uddybede: Hvis man sidder på en uhensigtsmæssig arbejdsplads, f.eks. derhjemme uden ergonomisk stol, bord og belysning, vil det både give fysiske smerter og psykiske udfordringer som koncentrationsbesvær.

I dag forklarer Tina Nør Langager, at hun mente, det var forkert at byde de studerende sådanne vilkår:

- Vores faglighed og specialviden om ergonomi gør, at vi siger, at der må kunne findes en anden løsning end undervisning uden borde. Vi ved, hvad det har af betydning for kroppen på kort og langt sigt, når man sidder dårligt. Man har simpelthen brug for et sted at lægge sine bøger, så de er nemme at slå op i, og man har brug for at skrive noter enten på pc eller notesblok. Og når man sidder dårligt, kan man ikke koncentrere sig. Derfor sætter jeg også spørgsmålstegn ved læringsudbyttet, når man sidder uden bord, siger formanden.

- Jeg er virkelig glad for, at fornuften og fagligheden nu har sejret på Absalon, hvor de har lyttet til de studerendes kritik, så de nu igen får nogle borde at sidde ved, siger Tina Nør Langager nu da Professionshøjskolen Absalon har valgt at sætte borde ind i klasselokalerne igen.

Ergoterapeutforeningen gik første gang ind i sagen, da den begyndte på Københavns Universitet. Senere blev diskussionen kun mere relevant, da der også blev fjernet borde på to af ergoterapeutuddannelsens egne uddannelsesinstitutioner.

Som en professionsforening, der har viden om, hvad det gør ved kroppen og læringsudbyttet, at man sidder dårligt, mener Tina Nør Langager, at det er en ergoterapeutisk, faglig forpligtelse at blande sig i den diskussion.

- Vi er en forening, der varetager både de færdiguddannede og de studerendes interesser. Og vi har en forpligtelse til at italesætte dette for at beskytte de studerende i Danmark – uanset uddannelsesinstitution, siger Tina Nør Langager.

Opbakningen fra formanden har ifølge Lizette Bak Sørensen været afgørende for de studerende:

- Det er sindssygt fedt, at vi har en formand for Ergoterapeutforeningen, der går ud og støtter os. Det betyder, at jeg har haft mod til at gå ind i debatten. Det giver et fagligt belæg som modstander, når en med lidt bredere skuldre også siger, at det er en dum løsning, siger Lizette Bak Sørensen.

En manglende deadline

Formandens støtte har også gjort en stor forskel for Anja Helena Molander og hendes klassekammerater. Det har betydet, at hun og klassen ikke følte, at de stod alene med kampen.

- Vi følte, at vi havde ret i det her, og at det ikke var i orden. Støtten fra Etf gav os energi til at blive ved, siger Anja Helena Molander, som nu glæder sig over, at hendes skole endelig har besluttet at sætte borde ind igen.

- Jeg er helt lettet i kroppen, fordi jeg nu kan se en ende på den situation, vi sidder i. Det betyder rigtig meget, at der nu er udsigt til, at det bliver godt igen – også selv om vi måske først får de nye borde til november, så er vi alle sammen meget glade, siger Anja Helena Molander og tilføjer:

- I klassen føler vi os også alle sammen utroligt lettede, fordi vi er blevet hørt. Fordi vi nu har oplevet, at det virker at sige tingene højt. Vi skal jo ud at advokere for borgerne, når vi er færdige som ergoterapeuter, og nu kan vi se, at vores argumenter virker, og det er virkelig rart, siger hun.

Anja Helena Molander forklarer, at sagen har været ekstra svær, fordi mange studerende på sidste semester kæmpede med, at al undervisning på grund af corona-nedlukningen foregik digitalt.

- Hvis det skulle have været digitalt igen i år, var der nogen, der var stoppet, spår hun.

Derfor har de studerendes kritik blandt andet gået på, at man ikke vidste, hvor længe løsningen med at fjerne skolebordene skulle stå på.

- Hvis det skulle vare i tre uger, ja, så kunne vi godt bide det i os. Fem uger, okay. Men var det hele tredje semester, og måske også fjerde? Så var svaret nej. Vi kunne ikke holde til det i hverken et eller to semestre, siger Anja Helena Molander og tilføjer, at hun håber, at de andre skoler følger Professionshøjskolen Absalons eksempel, så også de studerende på de andre berørte skoler kan få bordene tilbage.

Anja Helena Molander er selv en af flere i sin klasse med rygproblemer, og allerede efter fire skoledage uden bord var hendes ryg blevet stiv, hendes fingre sov og iskiasnerven drillede i begge ben. Hun havde ikke regnet med, at det ville gå så stærkt.

- Jeg havde troet, det ville tage tre uger eller mere, før man kunne mærke en effekt på kroppen. Men da vores lærere efter den første uge spurgte os, hvordan den var gået, viste det sig, at der var 3-5 stykker, der døjede med kronisk hovedpine fra frokosttid og resten af dagen. Folk havde ondt i nakken og koncentrationsbesvær. Det blev vi alle ret overraskede over. Lærerne virkede dog ikke synderligt overraskede, men de er selvfølgelig også mere rutinerede i, hvor meget en rigtig ergonomisk siddestilling betyder, siger Anja Helena Molander.

Ingen deltagelse efter frokost

Undervisningsdagene uden borde beskriver Anja Helena Molander sådan her: I starten af dagen kan man godt sidde en halv time i den samme stilling, for så at rykke rundt på stolen det sidste kvarter inden pausen. Men for hver lektion bliver uroen i kroppen større, og sidst på dagen er al fokus på kroppen, der prøver at finde en neutral stilling – på det tidspunkt er koncentrationen for længst røget sig en tur, forklarer hun og tilføjer:

- Efter frokost var der ingen aktiv deltagelse i klassen, og det plejede der ellers at være. Men når man har siddet uroligt i flere timer, så orker koncentrationen ikke mere. Efter én time i sidste uge var der allerede fire, der havde rejst sig op og droppet at tage noter, siger Anja Helena Molander.

Når hun kommer hjem efter en dag i skolen uden bord, har hun ikke altid haft energi til at læse lektier. Hun er faldet i søvn klokken fem om eftermiddagen. Generelt prøver hun og hendes klassekammerater at være fleksible og forstående over for coronaudfordringerne, men deres kroppe ikke helt er med, og det har påvirket udbyttet af undervisningen, mener Anja Helena Molander, som inden den nye udmelding fra skolen var ved at nå til et punkt, hvor hun ikke orkede mere.

- Jeg kunne ikke koncentrere mig om undervisningen, så jeg er meget glad for, at vi nu får borde igen, siger hun.

Professionshøjskolen Absalon skriver på deres hjemmeside, at de nye skoleborde er enkeltmandsborde, som nu er under produktion. De første kommer ifølge skolen i midten af oktober, og de sidste forventer skolen at få midt i november.

Bordene er mindre end de tidligere skoleborde, og bliver ifølge Professionshøjskolen Absalon en permanent løsning, fordi man må indrette sig på risiko for øget smittetryk i en længere periode.