Temadag for kommunale ledere
Den fælles lederkonference holdes under overskriften: Strategisk talentudvikling i kommunerne med fokus på talentjagt af nye ledere.
Talentudvikling er afgørende for at sikre en praksis, som kan levere sundhedsydelser af høj kvalitet til borgerne. Vi ser to klare fælles udfordringer:
- Med 20.000 ledere på vej til pension har vi en fælles udfordring i at talentudvikle kommende ledere i egen organisation.
- Med krav om, at den kommunale rehabiliteringsindsats baseres på evidens og best practice har vi en udfordring i, at arbejdspladsens organisering understøtter dette krav.
Temadagen giver dig inspiration til at arbejde systematisk med talentudvikling i dit daglige arbejde. Hvordan spottes og udvikles talenter? Hvordan arbejdes med talentudvikling i andre sektorer og organisationer.
Konferencen kan være relevant for ledere i alle sektorer. Der er tilmeldingsfrist den 25. marts 2014.