Tidlig indsats mod stråleskader

Af Trine Kit Jensen

Strålebehandling af patienter med hoved-halskræft giver dem ofte problemer med at spise og synke, fordi vævet bliver stift. Men med støtte fra Kræftens Bekæmpelse er ergoterapeut og ph.d.-studerende Sara Fredslund Hajdú i gang med at undersøge, om ergoterapi og styrketræning har en forebyggende effekt.

- Hvis vi først ser patienterne, når væv og muskulatur er blevet rigtigt stift, kan det være svært at gøre noget for dem. Men sætter vi tidligt ind med en præ-rehabiliterende indsats, kan vi måske forebygge, at problemerne vokser sig store, siger Sara Fredslund Haidu, der er ansat på Klinik for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet.

Her og på Næstved Sygehus er foreløbig 70 patienter inkluderet i forskningsprojektet SYNK. Halvdelen er med i en interventionsgruppe. De mødes tre gange ugentligt med en ergoterapeut for at gennemgå et øvelsesprogram, der tager sigte på at forebygge spise- og synkeproblemer, mens de to gange om ugen styrketræner med en fysioterapeut. Den anden halvdel udgør en kontrolgruppe, så det bliver muligt at sammenligne og måle, om træningen i interventionsgruppen giver pote. Kan forskningsprojektet dokumentere, at patienterne profiterer af træningen, satser Sara Fredslund Hajdú på, at præ-rehabilitering fremover bliver et standardtilbud.

- Mit håb er, at det kan blive implementeret i en standardpakke til hoved-halskræftpatienter, så alle kan få ergo- og fysioterapeutisk træning i forbindelse med strålebehandling, siger hun.

Rehabilitering er et område, der er øget fokus på i regeringens nye kræftplan fra august, og det samme gælder palliation. Frem til 2020 vil regeringen samlet afsætte 260 mio. kroner til at styrke de to områder, og Sundhedsstyrelsen skal udvikle klare mål og retningslinjer for indsatserne. Det bliver godt modtaget hos Kræftens Bekæmpelse.

- Inden for de to områder er der brug for et løft, så vi er glade for, at de to temaer er med og at der også er sat penge af, siger Bo Andreasen Rix, Chef for Dokumentation og Udvikling i Kræftens Bekæmpelse.

Han har samtidig noteret sig, at regeringen vil styrke indsatsen for patienter med især alvorlige senfølger af kræft, men savner her mere konkrete initiativer.

- Vi havde gerne set, at der var kommet et mere specifikt udspil med henblik på at prøve nogle senfølgeklinikker af, siger han.

Også i Kommunernes Landsforening, KL, er der tilfredshed med, at regeringen vil styrke rehabilitering og palliation. Her ser man positivt på en standardisering af de kommunale rehabiliteringstilbud med mål og retningslinjer for, hvordan forløbene skal se ud, hvis patienterne skal profitere af dem.

- Men det forudsætter, at der ligger noget evidens, og den mangler stadig på mange områder, siger Anne Hagen Nielsen, konsulent i Center for Social og Sundhed under KL.

Hun efterlyser bl.a. mere viden om, i hvor høj grad rehabiliteringen skal være specialiseret i forhold til de forskellige kræftformer – og hvad det vil kræve af kompetencer.