Tilmeld dig lederuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø
Er du leder i staten med personaleansvar kan du nu få hjælp og inspiration til din ledelsesopgave ift. psykisk arbejdsmiljø.
Alt hvad du skal er, at sørge for at få tilmeldt dig statens frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø på Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø med start den 3. november i København.
På uddannelsen bliver deltagerne taget igennem et forløb med fokus på ledelse og psykisk arbejdsmiljø i hverdagen af førende stress- og ledelsesforskere Marie Kingston, Malene Friis Andersen & Claus Elmholdt. De tre har i samarbejde med de statslige parter udviklet en uddannelse, der ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, som har stået for den eksterne evaluering, bobler af kvalitet og: "klæder de statslige ledere bedre på i forhold til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø samt at forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdspladser".
Den ”Frivillige Lederuddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø” henvender sig til alle statslige ledere med personaleansvar og er udviklet i et samarbejde mellem de statslige parter, herunder Hovedorganisationen Akademikerne.
- Læs mere om uddannelsen og tilmelding her