Hjem > Aktuelt > Nyheder > Udviklings- og forskningspulje i regionerne

Udviklings- og forskningspulje i regionerne

14. august 2016
Har du og dine kolleger et udviklings- eller forskningsprojekt, som mangler økonomisk støtte, kan du senest den 1. oktober 2016 søge midler i Danske Regioners og Sundhedskartellets fælles pulje.
Udviklings- og forskningspulje i regionerne

Danske Regioner og Sundhedskartellet har etableret en pulje til fremme af faglig og professionsrettet udvikling til gavn for patienterne. 

Puljen støtter klinisk udvikling og forskning, som har fokus på den konkrete, praksisnære effekt. Overordnet set gives der støtte til projekter, der har hovedfokus på:

Tilrettelæggelse af forløb på tværs af sektorer for kronikere og sårbare patienter

Puljen ønsker at støtte projekter, der bidrager med ny viden og nye metoder, som fokuserer på, hvordan sundhedspersonalet bedst organiserer, varetager og støtter forebyggelse, opsporing, behandling, monitorering og rehabilitering af kroniske og sårbare patienter hvis behandlingsforløb går på tværs af sektorer.  Herunder lægges der særligt vægt på projekter, der bidrager med ny viden om, hvordan man fremmer sundhedsforståelsen blandt disse patienter og styrker deres inddragelse i egen behandling, med henblik på at styrke deres behandling på tværs af sektorer og undgå unødvendige eller forebyggelige (gen)indlæggelser. 

Du kan læse mere om kriterierne for at søge om støtte i Udviklings- og forskningspuljen her

Vurdering af ansøgninger

Der er nedsat et ekspertudvalg, som vurderer alle ansøgninger og de vil tilgodese ansøgninger, som fokuserer på:

  • udvikling af ny viden eller implementering af eksisterende viden,
  • forbedring af kvaliteten i ydelserne
  • styrkelse af de fagprofessionelles faglige udvikling i forhold til sundhedsvæsenets udvikling
  • styrker videndelingen

Hvornår og hvordan kan der søges?

Lederen og de relevante ansatte inden for Sundhedskartellets område skal i fællesskab indsende ansøgningen.

Den 1. maj 2016 kan du hente ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside

Har du spørgsmål vedrørende udviklings- og forskningspuljen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Vinderslev, Sundhedskartellet charlotteVinderslev@dsr.dk  46 95 40 62 eller Jan Bülow, Danske Regioner jab@regioner.dk  35 29 82 23