Hjem > Aktuelt > Nyheder > Vær med til at forebygge magtanvendelse på botilbud

Vær med til at forebygge magtanvendelse på botilbud

18. september 2014
Nu kan socialpsykiatriske botilbud søge om at være med i et projekt, der skal forebygge vold og magtanvendelse. Projektet fokuserer på undervisning og træning for både medarbejdere og beboere. Der er ansøgningsfrist 20. oktober.

Socialpsykiatriske botilbud får nu mulighed for at være med i et nyt projekt, der skal forebygge vold og magtanvendelse. Projektet er finansieret af satspuljen på psykiatriområdet for 2014-2017.

Formålet med projektet er dels at reducere omfanget af truende og voldelig adfærd dels at mindske omfanget af magtanvendelser på de deltagende socialpsykiatriske botilbud. Beboere og medarbejdere skal desuden opleve at have bedre redskaber til at forebygge konflikter og magtanvendelsessituationer.

Projektperioden er fra november 2014 til december 2017. Det er Socialstyrelsen, der har projektstyringen.

Læs mere om projektet, og om hvordan jeres bosted kan søge om at blive en del af projektet