Hjem > Aktuelt > Nyheder > VALG 2023: Maj Britt Middelhede Olsen genopstiller som regionsformand i Midt-Nord

VALG 2023: Maj Britt Middelhede Olsen genopstiller som regionsformand i Midt-Nord

3. februar 2023
Nuværende regionsformand i ETF’s region Midt-Nord, Maj Britt Middelhede Olsen, har meldt, at hun genopstiller til posten som for regionsformand. Hun ønsker at fortsætte dialogen med regionens medlemmer og styrke faget.
Foto: Martin Bubandt

 

For Maj Britt Middelhede Olsen er det vigtigt at være i øjenhøjde med medlemmerne og tæt på deres hverdag. Derfor prioriterer hun at komme rundt i regionen på arbejdspladsbesøg

- Jeg gør meget ud af at være tilgængelig som regionsformand. De bedste til at klæde mig på er medlemmerne. Derfor er den tætte kontakt noget jeg vægter meget højt, så jeg kan være et stærkt bindeled mellem regionens ergoterapeuter, deres ledelse og politikerne, siger Maj Britt Middelhede Olsen.

Den siddende regionsformand har ud over sit fokus på medlemmernes trivsel også fokus på den faglige udvikling.

- Som faggruppe har vi momentum og flere og flere for øjnene op for, hvad vi ergoterapeuter kan. Det skal vi forsat holde fast i. Vi spænder vidt og har meget at bidrage med i det tværfaglige samarbejde. Jeg ser god mulighed for at udvikle og skabe stillinger til ergoterapeuter i fremtiden – med fokus på, at man som ergoterapeut skal have mulighed for at bruge sine faglige kompetencer og arbejde som ergoterapeut, siger Maj Britt Middelhede Olsen.

Du kan læse mere om Maj Britt Middelhede Olsens kandidatur her:

Find alt om de politiske valg i ETF her