Velkommen til Videnskabeligt Råd
Tekst og foto: Anni M. Wiecka
I to år har en arbejdsgruppe organiseret i Ergoterapeutforeningen gjort en ihærdig indsats for at konstruere et nyt videnskabeligt råd.
Et videnskabeligt råd, som i uge fem har afholdt sit første møde, hvor de blandt andet har lagt en plan for arbejdet med en ny forskningsstrategi og har besluttet, at rådets fem medlemmer vil mødes oftere, end hvad der oprindeligt var planlagt fra kommissoriet, fortæller rådets formand, Jeanette Reffstrup Christensen. Hun er ergoterapeut og associeret professor på Aarhus og Syddansk Universitet.
Ergoterapeutforeningen har tidligere lagt lokaler til et såkaldt ergoterapeutisk videnskabeligt råd (EVR). Det er blevet nedlagt og erstattet af to nye organer. Dels et nyetableret Dansk Selskab for Ergoterapi, som er paraply for alle ergoterapifaglige selskaber, og dels det nye videnskabelige råd.
Videnskabeligt råd er et uvildigt udvalg, der skal yde professionsfaglig assistance til Ergoterapeutforeningens hovedbestyrelse og de ergoterapifaglige selskaber. Det er med det nye videnskabelige råd en realitet, og det glæder Tina Nør Langager.
—Det er en gave både for Hovedbestyrelsen og Dansk Selskab for ergoterapi og dermed alle vores ergoterapifaglige selskaber, at vi nu har et Videnskabeligt Råd, som professionsfagligt både kan støtte og skubbe os i vores ambitioner for fagets udvikling. Sammen har vi nået langt, og sammen skal vi sætte nye ambitiøse mål for professionsudviklingen, siger Tina Nør Langager.
En ny forskningsstrategi
Hovedbestyrelsen har givet Videnskabeligt Råd en konkret bunden startopgave om at komme med et fagligt forslag til en ny forskningsstrategi, der skal være retningsgivende for Ergoterapeutforeningens forsknings- og udviklingsmæssige ambitioner fremadrettet, fortæller Tina Nør Langager.
Sideløbende med, at Videnskabeligt råd udarbejder en ny forskningsstrategi, gør AC, som Ergoterapeutforeningen er organiseret i, også.
Opgaven med at udarbejde en ny strategi for forskning i Videnskabeligt Råd, er rådet, ifølge formand, Jeanette Reffstrup, ambitiøst om at løse på bedste vis.
— Vi er i rådet enige om, at vi gerne vil skrue arbejdshandskerne på og få gennemarbejdet og fremlagt en ny strategi for ergoterapeutisk forskning, som forhåbentlig kan træde i kraft allerede med udgangen af 2023. Der er stor iver i rådet, og folk glæder sig til at komme i gang, så det lover godt for rådets fremtid, fortæller Jeanette Reffstrup Christensen ovenpå rådets først afholdte møde i Ergoterapeutforeningens kontorlokaler.
Jeanette Reffstrup Christensen var næstformand i EVR. Hovedbestyrelsen besluttede – i forbindelse med nedlægningen af EVR – at der skulle stiftes en arbejdsgruppe, som skulle foreslå en ny struktur for et nyt videnskabeligt råd. Jeanette Reffstrup Christensen har været en del af den arbejdsgruppe, der har foreslået den nye struktur, og i den forbindelse blev hun spurgt, om hun ville være formand.
— Det sagde jeg ”ja” til, fordi jeg syntes, at formålet med rådet var spændende: Nemlig at styrke ergoterapiens professionsudvikling ved at rådgive Ergoterapeutforeningens hovedbestyrelse og de ergoterapifaglige selskaber i forskningsrelaterede spørgsmål, fortæller hun.
Rådets medlemmer
Det videnskabelige råd består for nuværende af fem personer: associeret professor Jeanette Reffstrup Christensen (Aarhus Universitet og Syddansk Universitet), ph.d. og lektor Annette Enemark Larsen (Københavns Professionshøjskole), adjunkt Christina Jessen-Winge (Københavns Professionshøjskole og Syddansk Universitet), professor Eva Wæhrens (Parker og Syddansk Universitet) og docent Tina Helle (VIA University College).
Rådets vedtægter foreskriver, at de skal være minimum fem og maks syv personer i rådet, og at dem, der sidder i rådet, alle har en ph.d.
Jeanette Reffstrup Christensen påpeger imidlertid, at et vigtigt kriterie for sammensætningen af rådet er, at repræsentanterne spænder bredt inden for forskningsfeltet.
— Det er vigtigt, at man forsker inden for nogle forskellige temaer med forskellige metoder og fagligheder, og at der også er nogle, som forsker tæt på klinisk praksis og ikke kun på universiteterne og professionshøjskolerne. Det tilfredsstiller det videnskabelige råd, vi har nu, siger Jeanette Reffstrup Christensen og tilføjer:
— Vi kender jo alle sammen hinanden i forvejen, men vi arbejder med forskellige ting og har også områder, hvor vi er uenige. Så der er god grobund for, at vi kan få nogle gode, faglige diskussioner.
Nogle af rådets repræsentanter er på valg hvert andet år, og man kan maksimalt sidde i rådet i otte år ad gangen, så der sker en automatisk udskiftning.