VERDENSKONGRES IFØLGE FORMANDEN: Faglig kerne og kontraster

Tina Nør Langager fortæller:

Først og fremmest er det fantastisk at opleve mere end 2000 ergoterapeuter fra hele verden samlet på ét sted. 2000 OT's med en fælles passion for at fremme meningsfuld aktivitet og gøre hverdagslivet muligt for vores medmennesker - dog i en praksis under vidt forskellige forudsætninger og muligheder.

Ulighed

Det var en verdenskongres, der var lige så kontrastfyldt, som livet udenfor kongresbygningen - i et land med en barsk historie med Apartheid og ulighed mellem sorte og hvide, som fortsat præger storbyen og landet.

Det virkede derfor naturligt og stærkt, at værtinderne WFOT og Sydafrika satte fokus på ulighed. Ulige muligheder for mennesker på grund af race, hudfarve, køn, seksualitet, alder og handicap. En ulighed, der præger mulighederne for det enkelte menneske, men som også præger de muligheder, ergoterapien har i verdens lande.

Set i et verdensperspektiv har vi ikke meget at klage over i Danmark. Set i et dansk perspektiv er faldgruben, at vi kollektivt anser os som en homogen befolkning med lige muligheder. Men i Danmark slås vi også med ulighed i sundhed – og ulighed i livets muligheder.

Flere oplæg kredsede om, at det lige netop er i de kollektive antagelser, at faren ligger begravet, fordi det er de privilegerede i samfundet, der har definitionsretten på, hvad der er rigtigt og forkert; sundt og usundt og hvilke aktiviteter, der er meningsfulde og ikke-livsnødvendige. En udfordring vi selv kender i f.eks. hverdagsrehabilitering, hvor aktiviteter, som favner hjemmehjælpsydelser, ofte vægtes højest.

For ergoterapien giver det et alvorligt benspænd for den reelle brugercentrede praksis. Også fordi det tit har sammenhæng med den politiske forståelse for at bæredygtige løsninger kræver en bestemt faglighed, tid og er kontekstafhængig af hvem, hvad og hvor.

Og derfor var det fagligt fedt at få mange nye bud på, at ergoterapi ofte har en god cost-benefit-bundlinje samtidig med, at vi leverer individuelle og bæredygtige løsninger.

Ergoterapi i nærmiljøet

Og dét budskab kom stærkest fra brugerne: Ergoterapeuters styrke er, at I kommer ud i vores hjem og nærmiljø. I ser os i vores liv og finder løsninger sammen med os i familien, på arbejdspladsen og i lokalsamfundet.

Som en sort, polioramt kvinde sagde fra scenen: ”I er limen, der binder mig sammen med samfundet”.

Det giver et fagligt boost at opleve, at ergoterapi worldwide handler om empowerment gennem aktivitet og deltagelse, uanset om du bor i en lerhytte i Uganda, et parcelhus i Danmark eller på en husbåd i Californien.

Og at vi alle uanset race, køn og seksualitet skaber vores liv og definerer os selv gennem vores hverdagsaktiviteter i relation til andre mennesker:
Doing -> being –> beloning –> becoming.

Samfundet kan fremme og hæmme aktivitetsvalg

Helen Hart (UK) påpegede, at vi som samfund skal være opmærksom på, hvilke muligheder – eller mangel på samme - vi giver, når vi fastholder et menneske i et miljø eller en rolle og ugunstigt for ændrede aktiviteter, vaner og relationer.

F.eks. ser vi ofte, at en plejehjemsbeboer taber færdigheder efter indflytning og viser færdigheder eller tager kontakt til andre, når de er på tur.

Et andet eksempel er SDU-professor Hans Johnsons forskning i Sverige om forebyggelse af faldulykker i gruppeforløb. Her tilkendegav de ældre, at viden fra fagfolk, kombineret med deres erfaringsudveksling om tip og tricks, fik dem til at tage ansvar, ændre vaner, blive mere aktive og reducerede deres angst for at falde.

Den teknologiske udvikling og aktivitetsmønstre

Aktivitetsperspektivet blev også spændende udfoldet i en række oplæg. Især blev jeg optaget af sydafrikanske Robin Jouberts forskning om den teknologisk udviklings påvirkning af vores aktiviteter.

Vi står midt i en transformation, der ændrer de måder, vi udfører aktiviteter på, påvirker vores aktivitetsvalg og vores adgang til job og underholdning. Og som samlet set vil ændre vores aktivitets- og relationsmønstre, som vi ikke kan begribe lige nu. Den teknologisk udvikling kræver flere kognitive færdigheder, men færre og mere ensartede fysiske færdigheder. Hvad betyder det for vores hjerne og krop? Det giver et hav af nye muligheder, men også mange nye udfordringer.   

Det hele blevet kædet sammen i en diskussion om ”the dark side of occupation” ved Helen Hart (UK), fordi al ensidig aktivitetsoverdrivelse er usundt uanset om det er sport, arbejde eller misbrug af mad, stoffer og alkohol. Dog har vi et skisma i hvilke aktivitetsvalg og -adfærd, der er mere politisk og kulturelt acceptable end andre.

En spændende debat om, hvordan den vestlige verdens karriereideal medfører ubalance med mange timer på job og sport på bekostning af sundhed og work-life-balance.

Helen Hart afsluttede med en kærlig opsang: Vi skal som ergoterapeuter altid være nysgerrige på, hvilke behov og roller en aktivitet giver for den enkelte og være bevidste om at ønskede og uønskede aktivtetstab altid vil være en form for sorgproces.

Tilbage i den danske andedam, vil jeg bruge dette verdensudsyn til at gøre politikere og beslutningstagere klart, at styrken i ergoterapi er, at vi kan skabe udvikling og bæredygtige løsninger. Men det kræver, at vi skaber forandringen sammen med de mennesker, som skal leve med løsningen i deres miljø: i hjemmet, skole, arbejdsplads og i nærmiljøet. Det kræver kvalitet og trivsel for både borgere og medarbejdere.

Tusind tak til alle jer, som fik muligheden for at deltage i WFOT 2018. Vi har i den grad levet op til vores ansvar, som det land i verden med flest ergoterapeuter pr. indbyggere, med et stort antal posters, sessionsoplæg og mere end 60 danske repræsentanter. Jeg er meget stolt. Sammen skal vi nu tage ansvar for at dele ud af vores nye viden til gavn for fællesskabet i vores faglige netværk, i Ergoterapeutforeningen, på arbejdspladserne og sammen med vores kollegaer skabe nye perspektiver til uddannelse, praksis og videre forskning.

Til glæde for alle kan udsnit af abstracts og oplæg findes på WFOT's hjemmeside her