To nye ergoterapeutiske ph.d.-afhandlinger
Ergoterapeutisk intervention til kræftpatienter
Line Lindahl-Jacobsen har forsvaret sin ph.d.-afhandling "Occupational therapy for cancer patients – a randomised, controlled study" den 27. marts 2014. Line Lindahl-Jacobsen er tilknyttet Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning. Syddansk Universitet.
Line Lindahl-Jacobsen, ergoterapeut, MPH, ph.d., har gennemført et interventionsstudie, hvor hun har undersøgt effekten af en ergoterapeutisk intervention til kræftpatienter med ringe performance status. Det er foretaget i et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne har modtaget ergoterapi og den anden halvdel ikke har modtaget ergoterapi.
Line Lindahl-Jacobsen har desuden undersøgt, hvad der karakteriserer kræftpatienters problemer relateret til hverdagsaktiviteter.
Ergoterapeuten følger op med interview i foråret.
Asylansøgeres aktivitetsformåen
Anne-Le Morville forsvarede den 21. marts 2014 sin ph.d.-afhandling ”Daily occupations among asylum seekers – Experience, performance and perception".
Ph.d.'en beskæftiger sig blandt andet med asylansøgernes aktivitetsformåen og viser, at den bliver dårligere, jo længere de sidder i asylcenteret. Efter ti måneder er nogle så dårlige, at de behøver hjemmehjælp.
Ph.d.'en af Anne Le Morville, ph.d., lektor på ergoterapeutuddannelsen på Metropol, viser, at asylansøgere oplever et stort aktivitetstab i deres tid på asycenteret og at mange udvikler rehabiliteringsbehov, som de ikke havde, da de kom.
Ergoterapeuten følger op med interview i foråret.