Hjem > Aktuelt > Nyheder > Genopretningspakken: Som selvstændig kan du få dagpengeret fra dag 1

Genopretningspakken: Som selvstændig kan du få dagpengeret fra dag 1

15. juni 2020
Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier er d. 14. juni blevet enige om at udfase de succesfulde hjælpepakker og erstatte dem med en omfattende genopretningspakke, der skal sætte skub i dansk økonomi efter coronakrisen.

Konkret er det af betydning for medlemmer af KPPE, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab under visse betingelser. Derudover lempes anciennitetskriteriet for a-kassemedlemmer for selvstændigt erhvervsdrivende, der allerede er a-kassemedlemmer, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet, ligesom dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, som er omfattet af egentligt forbud, gøres mere fleksible.

Kontakt DSA eller anden A- kasse for vejledning, hvis du er interesseret i at undersøge denne mulighed for dig.