Hjem > Aktuelt > Nyheder > Nyt fra Etf's Bevillingsudvalg efterår 2022

Nyt fra Etf's Bevillingsudvalg efterår 2022

3. november 2022
Ergoterapeutforeningens Bevillingsudvalg har uddelt midler til ansøgere af foreningens Praksispulje, Forskningsfond og Rejsefond & Studierejsefond.
Vær opmærksom på, at du også kan søge midler fra Ergoterapeutforeningens fonde og puljer. Foto: Colourbox

Praksispuljen

Fire ansøgninger blev tilsammen bevilget 326.564 kr til udviklingsprojekter.

  •  Dansk arbejdsprocesmodel for ergoterapi på akuthospitaler, Sjællands Universitetshospital
  •  Screening af patienter i særlig risiko for dysfagi – udvikling og implementering af en screeningsprocedure i hospitalsregi, Regionshospitalet Silkeborg
  •  Fremme af fysisk aktivitet gennem telemedicinsk støtte til aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet, Slagelse sygehus
  •  Udvikling af interventioner til mennesker med kronisk smerte i kommunale institutioner, Københavns Professionshøjskole

Der er løbende mulighed for at ansøge Sparringspuljen under Etf’s Praksispulje om 10.000 kr. til konsulentbistand. Formålet er, at en projektidé bliver udviklet og projektet hurtigt muligt kan komme i gang. Du kan skrive til Chefkonsulent i Etf Ulla Garbøl på ug@etf.dk  hvis du gerne vil i gang med et projekt.

Forskningsfonden

Fire ansøgere blev tilsammen bevilget i alt 287.520 kr. til forskningsprojekter:

  • Effekt af ergoterapeutisk morgenblok på selvstændighed i PADL. Et assessorblindet randomiseret kontrolleret pilotforsøg, Hospitalsenheden Midt, Hammel Neurocenter
  • Udvikling og afprøvning a fen kommunal interventionsmodel målrettet personer med svær overvægt – Danish Obesity Intervention Trial: DO:IT, Ph.d projekt SDU
  • KOM UD – naturebased rehabilitation for adults with acquired brain injury – a feasibility study, Ph.d projekt, SDU & Hammel Neurocenter
  • Udvikling af ph.d protokol med formål at evaluere en rehabiliteringsindsats til unge voksne kræftoverlevere, VIA SUND Ergoterapeutuddannelsen

Rejsefonden

En enkelt ergoterapeut blev bevilget midler til deltagelse i ENOTHE konference i Georgien. I alt blev der bevilget 3.000 kr.

Rejsefonden uddeler midler til konferencedeltagelse, når en ansøger er førsteforfatter og skal præsentere på en international konference. Derudover kan der ansøges om midler til relevant studierejse i udlandet.

Studierejsefonden

Studierejsefonden har også i år 30.000 kroner øremærket til ergoterapeutstuderende, som fordeles mellem de to bevillingsrunder. Fem studerende blev i alt bevilget 19.000 kr. til praktikophold i Vietnam, Belgien og Norge.

FAKTABOKS

Søg støtte

Næste ansøgningsrunde til Etf’s Praksispulje, Forskningsfond, Rejsefond & Studierejsefond er

Den 15. februar 2023.

  • Find Etf’s elektroniske fondansøgningsprogram her

Praksispuljen og Forskningsfonden har årligt mere end 1.3. mio. kr. til uddeling. Pengene kommer fra de aktive, fuldt betalende medlemmer, som årligt indbetaler 184 kr. til puljerne, som en del af medlemskontingentet.

Bevillingsudvalget består af syv medlemmer.  Etf’s næstformand Margrethe Boel er formand for Bevillingsudvalget. Der bliver tre ledige pladser i Etf’s Bevillingsudvalg fra 2023.

Se venligst særskilt opslag herom senere på året.