2025-PLAN: Forringelser rammer studerende og velfærden
- Det begrænser mulighederne for fleksibilitet igennem studieforløbet, understreger Tina Nør Langager. Der tages ikke længere hensyn til bl.a. livsbegivenheder, som kan forlænge studiet, påpeger hun. Vi kan risikere øget frafald, og at det bliver dyrt for samfundet på den lange bane, påpeger Tina Nør Langager.
Endvidere forringes SU-strukturen ved, at en større del af den samlede støttemulighed (SU og SU-lån) bliver SU-lån.
- Dermed risikerer vi, at økonomien i højere grad kan blive det afgørende ved valg af uddannelse. Det må aldrig være pengepungen, som afgør om folk får en uddannelse eller ej, understreger Tina Nør Langager.
Ingen dagpenge til nyuddannede ledige
I regeringens 2025-plan forslås en karensperiode uden dagpenge til alle ledige nyuddannede. Det vil sige, at alle nyuddannede, der ikke finder et job direkte efter eksamen, bliver omfattes af en måneds karens uden dagpenge. Hvilket også er tilfældet, selvom de allerede er medlem af en a-kasse.
- Det er urimeligt og uforståeligt, at studerende som ikke finder et job lige på første dagen efter endt studie, skal straffes med ikke at kunne få dagpenge - siger Tina Nør Langager. Dog er det positivt, at regeringen nu lægger op til, at nyuddannede får et særskilt forhøjet beskæftigelsesfradrag de første 3 år efter endt uddannelse, afslutter Tina Nør Langager.
Problematisk forlængelse af pensionsalderen
Regeringen lægger med sin 2025 plan også op til, at alle der født efter 1958 skal have forlænget arbejdslivet med et halvt år allerede fra 2025.
- Vi bidrager som egoterapeuter fortsat gerne til at udvikle en effektiv velfærd i Danmark, men det bliver helt tiden vanskeligere, når ressource-situationen gradvist forringes. Jeg appellerer til vores politikere om at bruge alle kræfter på at holde velfærden intakt, også når vi skal være flere om den. Det tjener os alle bedst, at samfundet - udover at være økonomisk holdbart - også er menneskeligt holdbart, og det er vigtigt meget længere end til år 2025. En udvikling hvor vi forlænger arbejdslivet yderligere, mener jeg er en helt forkert vej at gå, siger Tina Nør Langager.