Birgitte og Alessia fik den tavse viden frem

Af Anni M. Wiecka

- Vi har været forsøgskaniner på at søge specialistordningen på hjælpemiddelområdet, så jeg tror helt sikkert, det bliver nemmere for kollegaer at søge efter os, siger Alessia Campagner.

Hun og hendes kollega Birgitte Godthjælp Povlsener begge ergoterapeuter. De er begge ansat på Hjælpemiddelcenteret i København, og de har begge fået titlen ”certificeret kliniker i hjælpemidler” efter Ergoterapeutforeningens nye specialistordning.

Arbejdet med at få titlen var noget af en mundfuld, fortæller de, men en kombination af hårdt arbejde og ledelsesopbakning gjorde, at det lykkedes, og det er ikke mindst afdelingsleder Rikke Pedersen stolt af. Hun siger:

- Jeg er vildt stolt over, at de kom igennem med det, for det er rimelig krævende. Der er meget, der skal dokumenteres, og det tager lang tid. Men det har løftet dem, og det har også løftet Hjælpemiddelcenteret, at de er blevet certificerede klinikere, fortæller Rikke Pedersen, som ud over at være afdelingsleder for de to på Hjælpemiddelcenteret også selv er ergoterapeut.

Dokumenteret viden

Birgitte Godthjælp Povlsen og Alessia Campagner er indtil videre de eneste ergoterapeuter på Hjælpemiddelcenteret, der er blevet certificerede klinikere inden for specialistordningen. I søgeprocessen skulle de bl.a. grave teori om arbejdsprocesmodeller frem fra deres uddannelsestid og fremsøge litteratur til at understøtte deres individuelle beskrivelser af, hvordan de tilrettelægger en intervention. Men udbyttet af den indsats var det hele værd, fortæller de.

- Vi har i ansøgningsproceduren fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at være eksplicit omkring vores faglighed, så vi kan reflektere over og gå i dialog om, hvorfor vi gør, som vi gør, i stedet for ”bare at gøre det”, siger Alessia Campagner, hvortil Birgitte Godthjælp tilføjer:

- Der er en tydelig systematik i vores arbejdsgang på Hjælpemiddelcenteret, men vi kunne godt tænke os, at den systematik, som er en form for tavs viden, blev mere synligt, netop fordi vores ergoterapeutiske faglighed hviler på et fundament af bl.a. arbejdsproces-modeller og vigtigheden af at ensrette arbejdsgange. 

Siden de to ergoterapeuter blev certificerede klinikere inden for specialistordningen i starten af året, er det blevet almen praksis på Hjælpemiddelcenteret, at medarbejderne løbende skriver kurser, efteruddannelser og lignende ind i Ergoterapeutforeningens skabelon til ansøgning i specialistordningen, fortæller afdelingsleder Rikke Pedersen. 

- Hvis man har været på kursus, er det meningen, at det bliver det skrevet ind i ansøgningsskabelonen med det samme, så en del af dokumentationen ligger klar, hvis man vil søge, siger Rikke Pedersen.

Hun og centerchefen på Hjælpemiddelcenteret, Didde Neuchs Christensen, som begge er ergoterapeuter, har ambitioner om at blive ved med – gerne årligt – at afsætte arbejdstid til at nye medarbejdere kan søge specialistordningen indtil alle, der ønsker det, er kommet igennem. Det er et kvalitetsstempel på flere planer, mener Rikke Pedersen.

- Med Birgitte og Alessias ansøgningsproces blev det tydeligt, at ansøgningsprocessen krævede en del arbejde, og det kan være svært at finde både tid og sparring til den proces, hvis man ikke har ledelsesmæssig opbakning. Vi mener, det er rimeligt at give vores medarbejdere mulighed for at få den anerkendelse både for at kvalitetsstemple deres egen kompetenceudvikling men også for at løfte vores center, siger hun.

Et godt samarbejde

Som det fremgår af faktaboksen er der en del punkter, der skal være opfyldt for at opnå titlen som certificeret kliniker i Etf’s Specialistordning. Selvom de to ergoterapeuter har arbejdet med hjælpemidler gennem mange år, skule de derfor grave dokumentation på en masse kvalifikationer frem.

- Det er henholdsvis 25 og 16 år siden, vi blev færdiguddannede, og når man ikke systematisk har fået nedskrevet, hvilke kurser man har været på og af hvor mange timers varighed, så tager det lang tid at skaffe den nødvendige dokumentation, siger Birgitte Godthjælp Povlsen.

For at kunne dokumentere at de gennem årene har modtaget supervision i minimum 20 timer, måtte de lægge hovederne i blød, fortæller Alessia Campagner.

- På hjælpemiddelcenteret superviserer vi hinanden løbende bl.a. for at sikre, at vi er fagligt velfunderede. Det indgår i vores måde at arbejde på her på Hjælpemiddelcenteret, men vi har ikke været vant til at skrive ned, at det er det, vi gør, siger hun.

Også det punkt i ansøgningsskemaet, der handler om at udarbejde to formaliserede case-beskrivelser, tog en del tid, bl.a. fordi de to ergoterapeuter skulle ”tilbage til rødderne” i ergoterapifaget for at finde litteratur, der understøttede de interventioner, de skulle vise, at de kunne tilrettelægge.

- Selvom Birgitte og jeg har skrevet hver vores cases, har det været rart, at vi kunne sparre med hinanden om det, vi skrev, og den litteratur vi brugte, fortæller Alessia Campagner.

Hun opfordrer andre ergoterapeuter – hvis muligt – til også at samarbejde om at udfylde ansøgningen til specialistordningen, da det dels fremmer motivationen til at søge, og dels sikrer kvaliteten af ansøgningerne. 

Kompetente praktikere i spil

Både de to ergoterapeuter og deres afdelingsleder Rikke Pedersen har lært en masse om deres faglighed inden for hjælpemiddelområdet ved at udfylde ansøgningsskemaet. Dels fordi de har fået bekræftet, at deres praksis er specialiseret, og dels fordi de nu har fået implementeret, at deres kollegaer løbende får dokumenteret deres kursuserfaring.

- Vi bruger skabelonerne og dokumentationen deri som et pejlemærke for, hvor langt vi er fra at nå i mål med de enkelte medarbejderes kvalitetsstempling, siger Rikke Pedersen.

Var det nye niveau i Ergoterapeutforeningens specialistordning, certificeret kliniker, ikke blevet oprettet, havde hverken Birgitte Godthjælp eller Alessia Campagner kunnet søge specialistordningen, fortæller de.

- Et diplommodul, der er forsøgt etableret på hjælpemiddelområdet gennem nogle år, er hver gang blevet aflyst, fordi vi var for få tilmeldte. Derfor har det været svært at gå den akademiske vej på hjælpemiddelområdet og kvalificere sig til niveau 2, som før i tiden var det eneste niveau, siger Birgitte Godthjælp Povlsen.

Hjælpemiddelområdet er et ”niche-område”, fortæller Alessia Campagner, og det gør det svært at avancere på anden vis end gennem praksiserfaring. 

- Vores fysioterapeutkollegaer kan f.eks. slet ikke søge om at blive specialistgodkendt på hjælpemiddelområdet, fordi det er så lille et område inden for deres praksis, siger Alessia Campagner.

Mange specialister  

Selvom hjælpemiddelområdet er ”et niche-område”, har det mange specialister. Rikke Pedersen peger som nævnt på, at nærmest alle deres ansatte kan søge, fordi de - ligesom Birgitte Godthjælp Povlsen og Alessia Campagner - i høj grad er specialiserede som certificerede klinikere inden for hjælpemiddelområdet.

Birgitte Godthjælp Povlsen har arbejdet 10 år som sagsbehandlende ergoterapeut, før hun for fem år siden blev ansat på Hjælpemiddelcenteret og kunne ”nørde endnu mere” i sine specialer, som er manuelle kørestole, bariatri og velfærdsteknologi, og Alessia Campagner har i 19 år arbejdet med hjælpemidler og gennem kurser, temadage og praksis dygtiggjort sig inden for sine specialer el-kørestole, velfærdsteknologi og lejring.

- Det har været spændende at søge specialistordningen, dels for at få kigget på sin praksis, men også for at få en anerkendelse af, at man er certificeret kliniker inden for et område, siger Alessia Campagner.

• Læs mere om specilistgodkendelsen og hvordan du søger her

Der er ansøgningsfrist den 15. oktober.