Hjem > Aktuelt > Nyheder > Deltag i Etf’s markedsanalyse

Deltag i Etf’s markedsanalyse

22. april 2014
Etf får i øjeblikket udarbejdet en markedsanalyse, der skal afdække, hvad der er mulighederne og udfordringerne for ergoterapiens bidrag til den offentlige velfærd. Det er Etf’s mål, at analysen skal udarbejdes i samarbejde med medlemmerne, således at vi kan få lavet en offensiv arbejdsmarkedsstrategi baseret på jeres indsigter og erfaringer.

Der er valgt seks faglige spor ud:

  • Rehabilitering på ældreområdet
  • Børneergoterapi med særligt fokus på inklusion i folkeskolen
  • Arbejdsrehabilitering med særligt fokus på førtids- og fleksjobreformen
  • Rehabilitering i psykiatrien
  • Neurorehabilitering med særligt fokus på dysfagi
  • Akutmodtagelsen på sygehusene

Indenfor hvert af de seks faglige spor vil der desuden blive lagt vægt på følgende fire temaer: ledelse, uddannelse, velfærdsteknologi og hjælpemidler, samt sundhedsfremme og forebyggelse.

Derfor inviterer vi vores medlemmer til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Vi håber derfor, at du vil bruge 5-10 minutter på at besvare syv spørgsmål om ergoterapeuternes rolle på det offentlige arbejdsmarked. Gå til medlemsundersøgelsen 

Læs mere om markedsanalysen og deltag i debatten