Hjem > Aktuelt > Nyheder > Digital velfærdsteknologi skal udbredes

Digital velfærdsteknologi skal udbredes

23. oktober 2018
Regeringen fremlagde i dag sin digitaliseringsreform ”Digital service i verdensklasse”, som har til formål at sætte skub i digitaliseringen af den offentlige sektor.

Som led i reformen tilføres der blandt andet 100 millioner kroner ekstra til en investeringsfond, som skal accelerere afprøvningen og anvendelsen af nye teknologier, f.eks. digitale løsninger til genoptræning. Investeringsfonden får en samlet investeringsvolumen på 410 millioner kroner i perioden 2018-2022.

- Investeringer i ny teknologi kan i mange tilfælde være rigtig fornuftigt i servicen over for borgerne, men det kan bestemt ikke stå alene. Det kan kun være et supplement til fysiske besøg hos borgerne, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Hun peger på, at borgerne i mange tilfælde kan blive mere selvhjulpne ved brug af nye teknologier, men at der ligger et stort arbejde i at indkøbe det rigtige, uddanne personalet og følge op i forhold til den enkelte borgers brug af teknologierne.

  • Du kan læse hele digitaliseringsreformen her

Digitaliseringsreformen er den tredje i rækken af reformer i forbindelse med regeringens sammenhængsreform:

  • Du kan læse mere om afbureaukratiseringsreformen her
  • Du kan læse mere om reformen, der skal give borgere med komplekse problemer en helhedsorienteret indsats her

 

Relaterede nyheder