#ERGO15: Ergoterapi og dysfagi

I forskningsprojektet SYNK undersøges effekten af progressiv styrketræning, samt mund- og synketræning hos patienter i strålebehandling for hoved-halskræft. Kan man med intensiv superviseret ergo- og fysioterapeutisk intervention fra starten af behandlingsforløbet mindske graden af dysfagi, funktionsnedsættelse og cancerrelateret fattigue? Det er, hvad ergoterapeut Sara Fredlund ønsker at finde ud af med sit ph.d.-projekt, der indtil videre har rekrutteret 20 patienter.

Hun er ansat på Klinik for ergo- og fysioterapi på Rigshospitalet, hvor ergoterapeuterne først møder patienter med hoved-halskræft efter operation, eller når skaderne fra strålebehandlingen er sket.

-  Dysfagi er en af de hyppige senfølger efter behandling for hoved-halskræft. Studier viser, at op mod 80 procent oplever akut synkebesvær, 48 procent efter behandling og 23 procent får kronisk synkebesvær. Dertil skal lægges, at rigtigt mange aldrig har fået tilbudt rehabilitering eller først har fået det for sent, siger Sara Fredslund.

Projektet er tilrettelagt, så alle patienter får støtte og individuel vejledning. Patienterne indgår i projektet fra det øjeblik, de begynder strålebehandlingen, der typisk varer 5-6 uger. I perioden får de synketræning sammen med en ergoterapeut tre gange om ugen, og fysisk træning hos en fysioterapeut to gange om ugen.

Dysfagi og lungebetændelse

Der er tæt sammenhæng mellem dysfagi og risikoen for lungebetændelse. Oplægget af Dorte Melgaard, udviklingsterapeut og Ph.d.-studerende, Sygehus Vendsyssel, fokuserede på udredningen af dysfagi hos patienter, indlagt med lungebetændelse samt den efterfølgende terapeutiske intervention.

- Der er 15.000 indlæggelser med lungebetændelse om året, og det er den tredje hyppigste årsag til genindlæggelse. Der er ikke meget fokus på, at lungebetændelse kan give dysfagi – men det gør det. Vi har etableret en ergoterapeut- og diætistfaglig indsats med fokus på at vejlede om konsistens og siddestillinger, og med de erfaringer i bagagen, vil vi til nytår starte et større tværfagligt projekt. Et projekt, der belyser økonomi, faglige indsatser og livskvalitet. For der er forbundet lavere livskvalitet med dysfagi, når man ikke kan, eller føler at man kan, indgå i sociale sammenhænge med andre i spisesituationer.

Kliniske retningslinjer

Sundhedsstyrelsen igangsatte i 2015 arbejdet med en national kliniske retningslinje om dysfagi. Ergoterapeutforeningen har i samarbejde med Ergoterapifagligt Selskab for Dysfagi iværksat et projekt om ergoterapeutiske kompetencer på dysfagiområdet.

Annette Kjærsgaard, forskningsansvarlig ergoterapeut, Ph.d. og formand for selskabet præsenterede resultaterne af projektet, og markerede vigtigheden af, at fokus på området øges, for det kan blive et ergoterapeutfagligt kerneområde, hvis det prioriteres ressourcer på blandt andet uddannelserne og i de faglige ledelser. 

• Læs også artiklen "Det kniber med appetitten" i Ergoterapeuten