Ergoterapeuter er ressource-specialister
24 ergoterapeuter svarede på spørgsmål om:
- Hvilke forhold ser du som ressourcer i og omkring dine patienter/borgere?
- Hvilke skemaer eller screeningsredskaber anvender du, som beskriver de konkrete ressourcer, som du vil styrke sammen med dine patienter/borgere?
Undersøgelsens resultater har været fremlagt for Ergoterapeutforeningens Videnskabelige Råd (EVR) og der er nu igangsat en proces, som blandt andet skal kvalificere de kategorier, som ergoterapeuter forbinder med borgernes ressourcer.
Ergoterapeuter har i mange år også sagt, at ”vi tager udgangspunkt i personens og omgivelsernes ressourcer”. Alle taler i dag om borgernes ressourcer og om at inddrage borgerne, og ergoterapeuter skal være den faggruppe, der har de konkrete kompetencer og redskaber til at måle dem:
Alle ressourcer skal optimeres og nyttiggøres.
Følg med her på etf.dk, hvor der er flere initiativer omkring temaet ressourcer på vej.