Ergoterapeuter kan nu blive kandidater i rehabilitering
Rehabilitering indgår i stigende grad i dansk lovgivning som for eksempel i Serviceloven og Sundhedsloven. Det stiller krav om øget samarbejde mellem flere forskellige fagfolk og øger behovet for forskning på området. Derfor opretter Aarhus Universitet nu en rehabiliteringslinje på den allerede eksisterende sundhedsfaglige kandidatuddannelse, fortæller universitetet på sin hjemmeside.
- Der har været en meget stor udvikling inden for rehabilitering i Danmark de sidste 5-10 år. Vi ser et behov for metodestærke praktikere, der kan arbejde systematisk og evidensbaseret med nye indsatser i sundhedsvæsenet, siger Thomas Maribo, der er klinisk lektor på Aarhus Universitet og ansvarlig for den nye linje i rehabilitering.
Uddannelsen skal klæde de studerende på til at varetage udviklings- og forskningsopgaver inden for rehabilitering i både den private og offentlige
Rehabilitering indgår i stigende grad i dansk lovgivning som for eksempel i Serviceloven og Sundhedsloven. Det stiller krav om øget samarbejde mellem flere forskellige fagfolk og øger behovet for forskning på området. Derfor opretter Aarhus Universitet nu en rehabiliteringslinje på den allerede eksisterende sundhedsfaglige kandidatuddannelse.
- Der har været en meget stor udvikling inden for rehabilitering i Danmark de sidste 5-10 år. Vi ser et behov for metodestærke praktikere, der kan arbejde systematisk og evidensbaseret med nye indsatser i sundhedsvæsenet, fortæller Thomas Maribo, der er klinisk lektor på Aarhus Universitet og ansvarlig for den nye linje i rehabilitering.
Uddannelsen skal klæde de studerende på til at varetage udviklings- og forskningsopgaver inden for rehabilitering i både den private og offentlige sektor samt til at kunne undervise.
Behov for mere forskning
Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse fokuserer på at arbejde tværfagligt med udgangspunkt i problemstillinger, man kender fra klinikken, og på at træne de studerende i videnskabelige forskningsmetoder.
- Forskningen i rehabilitering er mangelfuld i dansk kontekst. KL og kommunerne ønsker, at der satses mere på forskning i de nære sundhedsydelser, eksempelvis rehabilitering, for at sikre, at borgerne får den bedste indsats. Med en linje i rehabilitering uddanner vi kandidater, der er skræddersyet til forskning og udvikling i kommunal kontekst, uddyber Thomas Maribo.
Nuværende uddannelse fortsætter
Den nuværende sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som Aarhus Universitet har udbudt i 17 år, fortsætter, men kan nu tones i to forskellige retninger i form af linjer. Udover rehabiliteringslinjen findes også prioriteringslinjen, som har fokus på prioritering i sundhedsvæsenet. Her bliver de studerende klædt på til at kunne udarbejde beslutningsoplæg til beslutningstagere i sundhedsvæsenet, hvor forhold angående effekten, patienten, organisationen og økonomien bliver analyseret. Størstedelen af kandidatuddannelsen er fælles for de to linjer.
Sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter samt andre sundhedsfaglige professionsbachelorer har adgang til begge linjer på uddannelsen.