Fagligt inspirationsmateriale skal fremme evidensbaseret praksis
Materialet skal inspirere til implementering af retningslinjens anbefalinger, anvendelse af målemetoder og fremme en evidensbaseret praksis, hvor barn og forældres forudsætninger og præferencer, fagpersonens erfaringer, rammerne for klinisk praksis og den bedst tilgængelige evidens inddrages i kliniske beslutninger.
Projektet er gennemført af Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi i samarbejde med Ergoterapifagligt Selskab Børn og Unge.
Projektet har udarbejdet følgende materialer:
- 9 foldere med eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese. Folderne giver eksempler på anvendelse af de indsatser, der beskrives i National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese – 9 udvalgte indsatser.
- 8 foldere, der beskriver målemetoder, der kan anvendes til vurdering af funktionsevnen hos børn og unge med cerebral parese.
Materialet er frit tilgængeligt på selskabets hjemmeside
Projektet har involveret 11 fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder med børn og unge med cerebral parese i regionalt, kommunalt og privat regi samt 2 medlemmer fra arbejdsgruppen, der har bistået Sundhedsstyrelsen med udarbejdelse af retningslinjen.
For yderligere informationer om projektet eller det materialerne kontakt:
Projektleder, Fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen
Ergoterapeut Helle Poulsen