NKR: Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge er udgivet
Der er udvalgt 12 fokuserede spørgsmål, hvor to spørgsmål omhandler udredning, seks spørgsmål ikke-farmakologiske interventioner (tre om kost og tre om træning), to spørgsmål farmakologiske interventioner og et spørgsmål kombinationsbehandling.
Den nationale kliniske retningslinje kommer dermed i høj grand til at handle om kost og medicin, mens andre interventioner der retter sig mod eksempelvis sanseintegration, hverdagsaktiviteter og fysisk aktivitet ikke er medtaget.
Børn og unge med ADHD har ofte store vanskeligheder med aktivitet og deltagelse i hverdagsaktiviteter. Ergoterapeuter kan ved udredning sammen med barnet og dets voksne afdække aktivitetsproblemer i barnets hverdag i dagpasning, skole og fritidsaktiviteter og medvirke til at finde løsninger, så barnet får bedre muligheder for at deltage i en hverdag, som er mere overskuelig og mindre stressende for barnet.
Børn og unge med ADHD reagerer også ofte anderledes på sanseindtryk end jævnaldrende. De stresses og overstimuleres eller søger ekstra sanseindtryk pga. høj tærskelværdi og lav arousal. Mange børn med ADHD har søvnproblemer. Der er for eksempel undersøgelser, der peger på, at kugledyne kan medvirke til bedre søvn og påvirke til bedre koncentration om dagen.
Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge tydeliggør, at der kun i meget begrænset omfang findes videnskabelig dokumentation på andet med farmakologisk interventioner.
Etf mener derfor, at det er vigtigt, at der igangsættes forskning på området, således at udredning, behandling og indsatser kan planlægges og udføres med størst mulig effekt for det enkelte barn og unge med ADHD.