Hjem > Aktuelt > Nyheder > NKR: Retningslinje på plads - implementering i gang

NKR: Retningslinje på plads - implementering i gang

21. januar 2015
Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Dansk Selskab for Apopleksi, Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi, Ergoterapifaglig Selskab for Neurorehabilitering og Ergoterapiforeningen har med stor succes afholdt to temaaftener om NKR for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi.
Stor og engageret deltagelse på temaaftenener om NKR for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi.

Til begge arrangementer, der foregik på henholdsvis Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Glostrup Hospital, var der ca. 150 fremmødte ergo- fysioterapeuter. De kom for at høre oplæg fra Sundhedsstyrelsen, og fysio- og ergoterapeuter omkring de otte udvalgte indsatser som retningslinjen beskriver.

De otte udvalgte indsatser er:

  • Deltagelse i hverdagsaktiviteter: PADL, IADL og fritidsaktiviteter (i alt tre indsatser)
  • Computerbaseret træning – virtual reality-træning
  • Funktionel elektrisk stimulation
  • Styrketræning
  • Konditionstræning
  • Balancetræning

På møderne var der stor fokus på det konkrete indhold af retningslinjerne og implementeringen på tværs af sektorerne og praksissektoren. Retningslinjernes anbefaling er på de fleste områder et supplement til den bestående genoptræningsindsats. Eksempelvis virtuel reality-træning som et supplement til basistræning.

 - Det er bestemt en væsentlig pointe i forhold til implementeringen af retningslinjerne, at anbefalingerne på de fleste område er supplementer til den bestående genoptræningsindsats. Det har stor har betydning, da en faglig velbegrundet implementering kræver flere ressourcer, sagde Peter Vögele, formand for EFS Neurorehabilitering og udviklingsergoterapeut, Fysio- og Ergoterapiafdeling V på Glostrup Hospital.

Blandt de fremmødte ergoterapeuter undrede man sig blandt over, hvorfor det ikke har været muligt at udspecificere indsatser omkring ADL. Svaret på dette spørgsmål var, at den vurderede litteratur ikke har givet grundlag for denne indsats.                                                                 

Der var desuden konsensus om, at de otte indsatser kun beskriver en meget lille del af hele neurorehabiliteringen og også kun en del af den ergoterapeutiske indsats inden for området.  Derfor bør indsatser inden for kognition, dysfagi, repetetiv armtræning ikke glemmes eller bortfalde.

- Der er ingen tvivl om vigtigheden af arbejdet med de kliniske retningslinjer. De hjælper den enkelte terapeut i den kliniske ræsonnering. Man kan diskuterer om tilhørende målemetoder ikke også burde beskrives, udtalte Peter Vögele.

Temaaftenerne var meget informative og diskussionsrige. Det vidner om stor interesse for både udarbejdelsen af retningslinjerne og implementeringen af de retningslinjer, der allerede er udgivet.