Udredning og behandling af voksne med ADHD
Anbefalingerne går på, at så stor en del af udredning og diagnosticering som muligt bør foregå i almen praksis, som efter konkret undersøgelse og vurdering tager stilling til, om udredning og behandling kan foregå der eller skal varetages i samarbejde med andet regi.
Hvis patienten i forvejen har et forløb hos en speciallæge i psykiatri, er denne også involveret. For personer med ADHD i kombination med social funktionsnedsættelse, misbrug og/eller jobrelaterede problematikker, kan kommunale instanser som fx job-centre og misbrugscentre varetage fx misbrugsbehandling samt jobrelateret eller socialfaglig støtte. Det anbefales også, at der etableres et samarbejde og en dialog mellem alle involverede aktører, og at ansvaret for relevante indsatser placeres entydigt.
I denne sammenhæng kan der for patienter med samtidigt misbrug henvises til krav om koordinerende indsatsplaner.
De faglige anbefalinger for, hvilke elementer en god udredning bør indeholde, findes i den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne.
Hertil skrev Etf i sit høringssvar: Udkastet til den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne tydeliggør, at der kun i meget begrænset omfang findes videnskabelig dokumentation for andet end medicinsk behandling. Ergoterapeutforeningen mener derfor, at det er vigtigt, at der igangsættes forskning på området, således at udredning, behandling og indsatser kan planlægges og udføres med størst mulig effekt for det enkelte voksne med ADHD. Ligesom det er vigtigt at fastholde, at manglende evidens for en interventions effekt ikke nødvendigvis betyder, at der ingen effekt er, men at en mulig effekt ikke er dokumenteret.