Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ny klinisk national retningslinje

Ny klinisk national retningslinje

10. december 2014
Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort en national klinisk retningslinje (NKR) om fysioterapi og ergoterapi til voksne, der har en nedsat funktionsevne på grund af en sygdom, der har medført skade på hjernen.

Retningslinjen giver anbefalinger til otte fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser:

De otte udvalgte indsatser er:

  • Deltagelse i hverdagsaktiviteter -PADL, IADL og fritidsaktiviteter (i alt tre indsatser)
  • Computerbaseret træning - virtual reality-træning
  • Funktionel elektrisk stimulation
  • Styrketræning
  • Konditionstræning
  • Balancetræning

Formålet med retningslinjen er at støtte den høje faglige kvalitet i de rehabiliteringsindsatser, der bliver tilbudt til voksne med erhvervet hjerneskade i regioner, kommuner og i praksissektoren.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Dansk selskab for Neurorehabilitering og Dansk Selskab for Apopleksi afholder to temaarrangementer om den nye NKR henholdsvis den 19. og 20 januar 2015 på Hammel Neurocenter og Glostrup hospital.

Arrangementerne gennemføres med støtte fra Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.

Se mere og tilmeld dig