#fmdk: Det Fælles Sundhedstelt sætter fokus på forebyggelse
Det er samtidig budskabet fra 14 sundhedsorganisationer, som er gået sammen om at rejse Det Fælles Sundhedstelt på Folkemødet, der finde sted i Allinge på Bornholm 16- - 19. juni. Her vil organisationerne hver for sig og sammen sætte fokus på effektiv forebyggelse.
Teltet åbnes torsdag eftermiddag med en stor fælles debat, hvor politikere, eksperter, fagfolk og publikum kommer til at diskuterer, hvorfor vi bruger så få penge på forebyggelse, og om det skal være frivilligt eller obligatorisk at følge rygestopkurser, tabe de overflødige kilo eller træne i arbejdstiden.
Dagen efter bydes der op til sundhedspolitisk speeddebat, hvor politikere og sundhedsprofessionelle kommer til at krydse klinger på tid, bl.a. om ulighed i sundhed, kronisk syge og ældre medicinske patienter.
Og lørdag formiddag inddrage hele telter, når der sættes der fokus på det gode liv som ældre. Her kan man bl.a. kan få smagsprøver på fremtidens ældremad og få demonstreret en række træningsøvelser, der styrker sundheden og trivsel.
I løbet af de fire dage, kan man i det Fælles Sundhedstelt deltage i mere end 15 debatter. Blandt andet i debatter om der er behov for flere skatter og afgifter på tobak og spiritus, hvorfor skolebørn skal være fysisk aktive, og hvordan man forebygger huller i tænderne hos demente.
Og så er der alle dagene mulighed for besøge det sundhedspolitiske oplevelsesrum og bl.a. høre formand for Etf Tina Nør Langager i forskellige sundhedsdebatter.
Det er første gang i Folkemødets historie, at så mange organisationer har fundet sammen om et fælles tema og telt.
- Jeg er ikke i tvivl om, at vi med Det Fælles Sundhedstelt kan være med til at skabe større opmærksomhed på forebyggelse. Selv om der fra politisk hold snakkes meget om, at det er vigtigt at forebygge, kniber det ofte med at finde pengene. Og så ved vi af erfaring, at det er svært at ændre vaner og holde fast i en ny livsstil i hverdagen. Effektiv forebyggelse og ulighed i sundhed er et meget relevant emne at sætte fokus på for de 14 organisationer, siger Tina Nør Langager.
Folkemødet er vokset meget siden 2011, hvor arrangementet første gang blev afholdt i Allinge. Derfor har det de seneste år knebet med at finde plads til de mange organisationer, som har ønsket at få en stadeplads. Så fra Folkemødets sekretariat har det været stor velvilje for og interesse i at få etableret Det Fælles Sundhedstelt som en ny og anderledes måde at være teltholder på.
Du kan holde dig opdateret om Etf på Folkemødet her på etf.dk og på Facebook, som løbende vil blive opdateret med nyt fra debatterne.
FAKTA om Det fælles Sundhedstelt
Det Fælles Sundhedstelt er et cirkustelt på 154 m2 og placeret på Kæmpestranden. Teltet indeholder en scene med tilskuerpladser og et politisk oplevelsesrum med fire informationssøjler og seks stationer, hvor man bl.a. kan få målt blodtryk, foretaget et fodtjek eller få en frisbee og tips og tricks til, hvordan børn kan blive mere fysisk aktive.
Der er 14 sundhedsorganisationer bag teltet. Det er; Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Lægeforeningen, LVS, Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Sygeplejeråd, Kost- og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Dansk Kiropraktor Forening, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Københavns Universitet SCIENCE, Dansk Tandplejerforening, Osteoporoseforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Det Fælles Sundhedstelt står på Kæmpestranden på plads J40.