Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

13. oktober 2016
Manglende brug af eksisterende sundhedstilbud er en væsentlig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Derfor har seks kommuner sat fokus på Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud via LAKS-projektet, der identificerer og udvikler konkrete måder, hvorpå kommunale sundhedsprofessionelle i bl.a. sundhedscentre, genoptræningscentre og jobcentre kan arbejde med at mindske den sociale ulighed i sundhed. Den 13. oktober holdes den store afslutningskonference på projektet.
I paneldebatten deltager Vibeke Brønnum, Folkesundhedschef Region Midt, Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket, Ninna Thomsen, Social- og sundhedsborgmester, København, Karen Langvad Kst. direktør Danske Fysioterapeuter og selvfølgelig Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

De sidste 20 år er den sociale ulighed i sundhed steget i Danmark. Det er særligt kroniske og langvarige sygdomme, der har betydning for social ulighed i sundhed. Det går ud over livskvaliteten for den enkelte person og det betyder store omkostninger for samfundet.

Manglende brug af eksisterende sundhedstilbud er en væsentlig faktor i forhold til ulighed i sundhed. Derfor har seks kommuner sat fokus på Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud via LAKS-projektet, der identificerer og udvikler konkrete måder, hvorpå kommunale sundhedsprofessionelle i bl.a. sundhedscentre, genoptræningscentre og jobcentre kan arbejde med at mindske den sociale ulighed i sundhed. De seks kommuner, der har deltaget i projektet er Århus, Holbæk, Gladsaxe, Halsnæs, Ballerup og København. 

Partnerskabsprojektet LAKS (Lige Adgang i Kommunale Sundhedstilbud) går ud på at identificere konkrete måder, hvorpå kommunale medarbejdere ved at behandle borgere forskelligt kan sikre bedre adgang til, bedre udnyttelse af og bedre udbud af sundhedstilbud.

Den 13. oktober holdes den store afslutningskonference på projektet. Det er en fremadskuende dag, som har fokus på social ulighed i sundhed med de praksisnære cases fra LAKS.  

I paneldebatten deltager Vibeke Brønnum, Folkesundhedschef Region Midt, Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket, Ninna Thomsen, Social- og sundhedsborgmester, København, Karen Langvad Kst. direktør Danske Fysioterapeuter og selvfølgelig Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

- Ulighed i sundhed er et af tidens måske allervigtigste temaer, og jeg mener, at området skal have endnu større bevågenhed, siger Tina Nør Langager og tilføjer - Det er vigtigt at slå fast, at formålet med at større lighed i sundhed er, at alle grupper i befolkningen får mulighed for at leve det aktive og deltagende liv, som de selv ønsker. Her er ergoterapeuters ydelser i og omkring forebyggelse, behandling, genoptræning og rehabilitering helt centrale. Vi er kommet godt på vej med LAKS-projektet, og jeg håber, at de gode resultater og erfaringer kan komme i spil i andre sammenhænge, for ulighed i sundhed løser vi ikke med et enkelt projekt.

LAKS er et partnerskab mellem Sund By Netværket, COWI, Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter. Projektet er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.