Ny rapport: Behov for nye tilgange til at ændre hverdagen
Rapporten har tre hovedformål:
- At kvantificere vigtige risikofaktorers betydning for befolkningens sundhed i Danmark
- At vurdere samfundsøkonomiske konsekvenser af disse risikofaktorer.
- At vise hvor stor forskellen er mellem uddannelsesgrupper
Ud af de 12 undersøgte risikofaktorer viser tallene, at særligt tre risikofaktorer har betydning. Rygning forårsager årligt 13.600 dødsfald, fysisk inaktivitet forårsager 6.000 årlige dødsfald og alkoholforbrug over højrisikogrænserne forårsager 2.900 årlige dødsfald. Samtidig viser rapporten, at sygdomsbyrden er socialt skvæt fordelt i befolkningen.
- Jeg er ikke overrasket over rapportens konklusioner, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, som imidlertid alligevel finder, at rapporten bør giver ergoterapeuter anledning til refleksion.
- Vi har igennem årene set mange forebyggelsespakker og forebyggelsesrapporter, som forholder sig til sundhed ud fra tal og tabeller, og hvis konklusioner ofte er, at mennesker skal stoppe deres uhensigtsmæssige adfærd og i stedet leve det sunde liv. Men jeg savner, at man fra centralt hold sætter fokus på redskaber til, hvordan mennesker kan håndtere sådanne ændringer i hverdagen, udtaler Tina Nør Langager og peger på, at ergoterapeuter har en væsentlig rolle at spille i den dagsorden, men at der er brug for nye veje i forhold til, at ergoterapeuter bliver tænkt ind i de sociale indsatser.
- De veje vil Ergoterapeutforeningen sammen med vores medlemmer gerne være med til at tydeliggøre, slutter Tina Nør Langager.