Hjem > Aktuelt > Nyheder > FOLKEMØDE: Ældre og teknologiske løsninger i hverdagen

FOLKEMØDE: Ældre og teknologiske løsninger i hverdagen

14. juni 2014
Der udvikles teknologier, der letter hverdagen for ældre mennesker og sparer velfærdssamfundet økonomisk. Hvordan udvikles meningsfulde teknologier, der tænker ældres forståelser af livskvalitet og sundhed ind? Hvor langt skal vi gå i at erstatte menneskelig kontakt og relation med teknologi? Det var spørgsmålene, der blev rejst i en debat, som Lisbeth Krabbe Nielsen, regionsformand i Midt-Nord, deltog i.
Lisbeth Krabbe Nielsen, regionsformand i Midt-Nord, deltog i UCN's debat om meningsfulde teknologier til den ældre borger.

Der eksisterer en række antagelser om ældres formåen i brug af teknologi, og ældre fremstilles ofte som teknologiforskrækkede. En række hensyn er nødvendige i design af teknologi til ældre i form af overvejelser, der tilgodeser for eksempel fysiske funktionsnedsættelser, men ellers er ældre en forskelligartet gruppe.

Debatpanelet, som ud over Lisbeth Krabbe Nielsen også omfattede Jette Bangshaab, lektor, University College Nordjylland. Tina Lambrecht, formand, Danske Fysioterapeuter. Dorte Steenberg, næstformand, Dansk Sygeplejeråd, diskuterede de udfordringer, det giver, at udvikle teknologier til en gruppe af forskellige brugere, der har forskellige forståelse af livskvalitet, sundhed og aldring.

- Borgeren, den ældre, er altid i centrum, sagde Lisbeth Krabbe Nielsen - Det er den ældres behov, der er altafgørende for de løsninger, vi kommer med. Som de fagprofessionelle, der møder borgeren, samarbejder vi altid med den ældre om at finde den rigtige løsning og det rette hjælpemiddel. Teknologiens hjælpemidler kan sagtens implementeres over for den ældre, hvis det opleves, at hverdagen bliver lettere. Det er et spørgsmål om at ”uddanne” den ældre i brugen af hjælpemidlet gennem forståelig og enkel kommunikation. Det vil gøre implementeringen meningsfuld, sagde Lisbeth Krabbe Nielsen.

De teknologiske løsninger er ofte beskrevet som spareøvelser, der fjerner menneskelig kontakt med den ældre, som erstattes af maskiner. Det er ikke nødvendig en dårlig idé, men kan være den bedste løsning, mener Lisbeth Krabbe Nielsen.

- Det kan give stor frihed at kunne klare sig selv fremfor at være afhængig af andre. En spiserobot kan for eksempel betyde, at den ældre kan spise, når han/hun har lyst. Det giver mere ro omkring måltidet ikke at være afhængig af, hvornår et andet menneske har mulighed for at komme, og hvor lang tid det kan blive. Det højner livskvaliteten i hverdagen, styrker sundheden og motiverer den ældre til brug af det teknologiske redskab, sagde Lisbeth Krabbe Nielsen.

Meningsfulde løsninger

I spørgsmålet om spareøvelse versus meningsfuld løsning er ledelsesrollen over for medarbejdergrupperne, der arbejder med implementering af teknologiske hjælpemidler, helt central ifølge Lisbeth Krabbe Nielsen.

- Det er vigtig, at man fra ledelsernes side er tydelig i kommunikationen til medarbejderne. Er den stigende anvendelse af hjælpemidler en spareøvelse? Skal de varme hænder erstattes af kolde? Eller handler det om kompetenceudvikling af medarbejderne til nye opgaver med borgerinddragelse og implementering af de teknologiske - meningsfulde - løsninger, sagde Lisbeth Krabbe Nielsen.