#fv19: Politikerinterview med Astrid Krag

Af Anni M. Wiecka
 

Astrid Krag, Socialdemokratiet. Foto: Steen Brogaard.

Mener du, at der skal mere tid til den enkelte patient eller borger i behandling?

Ja, jeg tror faktisk, at hvis man kun skal pege på en ting, som presser både vores sundhedsvæsen og vores ældrepleje lige nu, så er det tiden og mangel på tid. Vi har ikke brug for nye store strukturreformer og centralisering. Vi har brug for mere tid. Det hører vi både fra sygehusafdelingerne, hvor man hører om sygeplejersker, som simpelthen undgår øjenkontakt med deres patienter, fordi de ved, de ikke har tiden til at hjælpe dem, og også i ældreplejen, hvor de ældre er mere svækkede og har flere sygdomme på én gang, når de kommer på plejehjem, men samtidig oplever, at der er mindre plejepersonale. Så hvis man kun skulle pege på ét problem i vores sundheds- og ældrepleje, så er det tid.   

Hvad forstår du ved værdig ældrepleje?

For mig er værdig ældrepleje, at man kan få lov til at have selvbestemmelse. Når man ikke kan klare sig selv længere, skal man i så vid udstrækning som muligt få lov til at leve det liv, man gjorde før. Det er der selvfølgelig nogle udfordringer ved, når man ikke længere kan de ting, man har kunnet hele livet. Når man ikke kan stå op ad sengen, når man ikke kan måske spise selv, klare personlig hygiejne og bad. Når man ikke kan det, mister man jo noget selvbestemmelsesret i forhold til, hvornår og hvordan det skal finde sted. Det vil klart være en udfordring, men jeg synes det er noget af det vigtige at have for øje i ældreplejen. F.eks. hele diskussionen om, om man kan få lov til at dø derhjemme, selvom det betyder, at der så skal komme mange besøg fra både fra den kommunale hjemmepleje, den kommunale sygepleje og måske også andre faggrupper, synes jeg jo er rigtig væsentlig. 

Hvad er den største udfordring på sundhedsområdet lige nu?

Udover man er presset og løber alt for stærkt, så er der jo på særligt ældreområdet et problem med at rekruttere de medarbejdere, der skal til. Der tror jeg, en del af løsningen er, at der er god brug for en tværfaglighed. Der er god brug for, at der er forskellige faggrupper, der arbejder sammen, så det ikke kun er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, men også fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger, som bliver ansat på vores plejehjem til at tage sig af pleje og omsorg, men også de aktiviteter og den hverdag, som der er for de ældre. Jeg tror både det er godt for de ældre, at der kommer den tværfaglighed, men det er jo også en del af løsningen på de problemer, vi har lige nu, hvor der bliver uddannet alt for få social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i forhold til den mangel, der er på dem.

Hvad er det bedste, du fik udrettet i din tid som sundhedsminister?

Det er sjovt at tænke tilbage på de år. Det havde været sjovere at være sundhedsminister på et tidspunkt, hvor vi ikke stod i en dyb økonomisk krise, for det er klart, at det ikke var årene, hvor vi kunne rulle store projekter som kræftpakkerne ud. Men jeg er alligevel stolt over, at vi på trods af det kunne sikre en udredningsgaranti; for du kan ikke begynde behandlingen, før du er blevet diagnosticeret. Og den udredningsgaranti blev gennemført, da jeg var minister. Det er jeg stolt af, ligesom jeg også er over, at den socialdemokratiske regering afsatte ældremilliarden, fordi det var et stort løft til vores ældrepleje.