Hvad skal der til for at sikre det nære og sammenhængende sundhedsvæsen?
Ergoterapeuter møder patienterne på sygehuset, i den kommunale genoptræning, i de forebyggende indsatser og i rehabiliteringsindsatserne. Ergoterapeuter har fokus på opretholdelse og forbedring af funktionsevne, samt på hverdagens aktiviteter og mulighed for deltage i samfundslivet. Det gælder ikke blot hos ældre, men også hos yngre grupper af borgere og borgere med såvel fysiske som psykiske og sociale problemstillinger. Ergoterapeuter er en del af den tværfaglige indsats i kommuner og på sygehuse, og er en central medarbejdergruppe, når det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal styrkes.
Ergoterapeutforeningen har følgende anbefalinger til, hvad der skal til for at sikre det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Hverdagen for den ældre medicinske patient skal sikres
Ergoterapeutforeningen anbefaler, at fokus på rehabilitering til den ældre mediciske patient styrkes. Det handler om at kunne mestre livet bedst muligt, og det er vigtigt at have fokus på indsatser, når den ældre får problemer med at klare sine daglige gøremål. Ældre medicinske patienter er ikke en homogen gruppe. Det er patienter med meget forskellige behandlings-, pleje- og rehabiliteringsbehov. Ofte grundet i et multikomplekst sygdomsbillede. Det bør indsatserne afspejle.
Ergoterapeutforeningen anbefaler i forhold til den ældre medicinske patient
- At kommunernes hverdagsrehabiliteringsindsats altid tager udgangspunkt i borgeren egne mål. Systematisk arbejde med borgerens målsætning i rehabilitering af ældre borgere, der har behov for praktisk hjælp og/eller personlig pleje, har blandt andet betydning for øget livskvalitet, mindre afhængighed af hjælp til personlig pleje, samt formindsket risiko for akut indlæggelse og genindlæggelser.
- At der sikres en aktiv hverdag med livskvalitet for mennesker med demens. Antallet af demente er stigende, og der er brug for en fælles indsats, så mennesker med demens og deres pårørende får den rette hjælp. Der er behov for et større fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og rehabiliterende indsatser.
- At de rette medarbejderkompetencer inddrages i opgaveløsningen. Det handler om at kunne få øje på borgernes ressourcer, og at personalet har kompetencerne til at finde relevante løsninger, så en meningsfuld hverdag så vidt muligt kan fastholdes. Ligeledes er der behov for fokus på koordinering af mere komplekse borgerforløb, hvor der skal samarbejdes på tværs af visitation, faggrupper og tilbud fx mellem dagcentre eller daghjem og visitation.
Eksempel: Sådan gør ergoterapeuten en forskel
Frank på 72 år har fået konstateret Altzheimers. Den tidligere meget aktive mand sidder nu bare og kigger ud af vinduet, uden at kunne tage sig sammen til noget. Frank har heller ikke lyst til at deltage i de kommunale tilbud, som han får tilbudt. Gennem samtale med den kommunale demensvejleder, der er uddannet ergoterapeut, bliver det klart, at Frank godt vil deltage i gåture med andre, hvis han får sin hund med. Det bliver startskuddet til, at Frank begynder i onsdagsklub, hvor borgere med demens mødes og træner deres hverdagsaktiviteter, og samtidig styrker deres sociale kompetencer. Frank har fået mere mod på aktivitet i hverdagen.
Styrk et aktivt liv for mennesker med kroniske lidelser
Ergoterapeutforeningen anbefaler, at mennesker med kroniske lidelser tilbydes genoptræning og rehabilitering ud fra en samlet vurdering af den enkeltes aktivitetsformåen, funktionsnedsættelse og sygdommens sværhedsgrad. I dag lever cirka en tredjedel af befolkningen med en eller flere kroniske lidelser. Mange har en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen, men andre har komplekse forløb i sundhedsvæsenet. Indsatsen handler derfor om at forebygge, opspore, behandle og rehabilitere mennesker, som bliver syge.
Ergoterapeutforeningen anbefaler i forhold til mennesker med kroniske lidelser
- At træning i dagligdagsaktiviteter styrkes i forhold til mennesker med KOL. Mennesker med KOL bør regelmæssigt få vurderet deres evne til at udføre almindelige daglige aktiviteter, fordi de kan opleve begrænsninger i hverdagen som følge af åndenød og nedsat energi. For at opretholde det aktivitetsniveau, som den enkelte ønsker, er ergoterapi vigtig såvel i tidlig fase for at forebygge begrænsninger i hverdagen som i senere faser, hvor særligt energibesparende principper og kompensering ved hjælp af hjælpemidler er relevante og nyttige metoder.
- At rehabiliteringsindsatsen til mennesker med kræft styrkes. Rehabilitering for mennesker med kræft sigter primært på, at borgeren kan klare sig i eget hverdagsliv. Rehabiliteringsindsatsen bør derfor tilrettelægges med henblik på at udføre aktiviteter i de omgivelser, hvor borgeren lever sit daglige liv. Fokus bør være på den enkeltes muligheder for at skabe mening og livsindhold gennem hverdagslivets aktiviteter.
- At flere mennesker med kronisk sygdom kommer tilbage til arbejde. Det er helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen koordineres mellem arbejdspladsen, sundheds-, social- og beskæftigelsessystemerne for, at der kan skabes gode forløb. Ergoterapeuter undersøger og analyserer borgerens funktions- og arbejdsevneniveau og afklarer, hvor og hvordan indsatsen for arbejdsfastholdelse eller rehabilitering skal iværksættes. Det kan dreje sig om praktiske løsninger, der kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, tilbagevenden til arbejde eller erhvervsrettet rehabilitering.
Eksempel: Sådan gør ergoterapeuten en forskel
Preben er 72 år og lider af KOL. Preben har mistet over halvdelen af sin lungekapacitet. I 2014 blev han fire gange indlagt akut på hospitalet, fordi han havde svært ved at få vejret. Preben deltager i et ti ugers rehabiliteringsforløb hos en ergoterapeut. Rehabiliteringsforløbet omfatter blandt andet fysisk træning og undervisning. Under træningen arbejder ergoterapeuten blandt andet med Prebens vejrtrækning, og øvelserne kobles til de daglige funktioner, som han har svært ved at udføre. Undervisningen handler blandt andet om, hvad KOL er, hvad sygdommen gør ved lungerne – og hvorfor det er vigtigt at træne. Preben bliver introduceret til hjælpemidler, og han lærer om gode hvilestillinger, energibesparende teknikker og afspænding, der kan hjælpe ham med at håndtere åndenøden.
Mennesker med psykiske lidelser fortjener et hverdagsliv med høj grad af autonomi og aktivitet
Ergoterapeutforeningen anbefaler, at der kommer yderligere fokus på rehabilitering til mennesker med psykiske lidelser. For mennesker med psykiske lidelser resulterer sygdommen ofte i, at basale færdigheder mistes. Det kan dreje sig om egenomsorg i form af personlig pleje og rengøring af bolig, eller det kan dreje sig om mangel på aktiviteter, der kan bringe den psykisk syge ud af isolation eller stigmatisering.
Ergoterapeutforeningen anbefaler i forhold til mennesker med psykiske lidelser
- At hverdagsrehabilitering i socialpsykiatrien styrkes. For borgerne ved de socialpsykiatriske tilbud vil en større brug af hverdagsrehabilitering øge fokus på den enkelte borgers udviklingsmuligheder. Ergoterapeuter bør inddrages i indsatsen i alle de sammenhænge, hvor borgerens aktivitet og deltagelse er begrænset eller på vej til det.
- At genoptræningsplaner implementeres i psykiatrien som et redskab til at skabe bedre sammenhæng i indsatsen og understøtte borgerens recoveryproces ved at sætte fokus på aktivitet og deltagelse i forhold til borgerens hverdag.
- At sundhedsfremmende indsatser styrkes i psykiatrien. Middellevetiden for mennesker med psykiske lidelser er i gennemsnitlig 15-20 år kortere end middellevetiden for alle danskere. Ergoterapi bør være en del af den sundhedsfremmende indsats og skal praktiseres ud fra et bredt ressourceorienteret perspektiv på aktiv udfoldelse, sundhed og velbefindende.
Eksempel: Sådan gør ergoterapeuten en forskel
42-årige Lena er indlagt psykiatrisk afdeling med angst og depression. Det er hendes tredje indlæggelse på to år. Lena har normalt en meget aktiv hverdag, der er fyldt med børn, job, svømning, ridning og fodbold. Hun samarbejder med en ergoterapeut om at vende tilbage til en normal tilværelse. Ergoterapeuten er med til at fastholde de gode ting og det, Lena interesserer sig for. Hun tager fat på de områder, der er vigtige for Lena for at få en hverdag til at fungere igen, og samarbejder med hende om nye mål. Nogle gange er det blot at støtte Lena i at blive klædt på, andre gange i at tage bussen og være lidt alene hjemme i sin lejlighed, hvor hun fx skal fodre sine dyr og gøre lidt rent. Det går fremad med Lena. Hun kan klare flere praktiske ting selv, har mere overskud og mod på nye ting.