Hjem > Aktuelt > Nyheder > Hvem skal modtage Den Flyvende Gris 2015

Hvem skal modtage Den Flyvende Gris 2015

25. juni 2015
Den Flyvende Gris – Danmarks Psykosociale Rehabiliteringspris uddeles på årets konference, d. 22. oktober 2015.

Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering uddeler en årlig pris for nytænkende og bemærkelsesværdige psykosociale rehabiliteringsindsatser. Du har mulighed for at indstille en person eller en organisation til prisen, men hvem skal det være?

Formålet med prisen

Prisen har til formål at rette fokus på psykosociale rehabiliteringsindsatser, som er gået foran i arbejdet, og som kan inspirere til kvalificering af de psykosociale rehabiliteringsindsatser i Danmark. Ved uddeling af prisen lægges der særlig vægt på, at prismodtageren på kreative og effektive måder har arbejdet for at styrke følgende elementer i indsatserne:

  1. Recovery-orientering
  2. Social inklusion
  3. Empowerment
  4. Partnerskaber
  5. Helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde
  6. Praksisforskning og dokumentation
  7. Afstigmatisering

I 2012 vandt Stemmehørernetværket i Danmark prisen, i 2013 vandt Åben Dialog Netværket, og i 2014 vandt Karl Bach Jensen prisen.

Sådan sender du dit forslag

Hvis du kender en person eller en organisation, som du mener, bør modtage prisen, gå ind på www.psykosocialrehabilitering.dk og følg linket til indstillingen. Beskriv personens eller organisationens arbejde og begrund din indstilling. Vi skal have din indstilling senest fredag d. 18. september 2015 kl. 12.00 og uddeler prisen ved Selskabets årlige konference d. 22. og 23. oktober 2015. 

Du er velkommen til at kontakte næstformand i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Tonie Rasmussen på tora@rudersdal.dk, hvis du har spørgsmål.