KAMPAGNE: Smil til mig med demens
Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark, som Etf er medlem af, afvikler for tiden en kampagne med overskriften ”Smil til mig med demens”. Formålet er at hjælpe mennesker med demens til at blive inkluderet i samfundet og gøre deres hverdag nemmere.
I de kommende uger vil vi derfor løbende lægge opslag ud fra kampagnen. I Etf har vi især interesseret os for de fysiske omgivelser og boligindretning, som har stor betydning for trivslen for mennesker med demens.
Du kan få masser af nyttige tips og praktiske ideer i ergoterapeut Lise Nevstrups bog for Aalborg Kommune: ”Demensvenligt hjem”.