Karrierekonsulenter i DSA
En jordemoder, en fysioterapeut, to ergoterapeuter og fire sygeplejersker. Sådan ser bemandingen ud på DSA's nye kontorer i Aarhus, Aalborg og Fredericia. De nye karrierekonsulenter har alle en sundhedsfaglig baggrund, og flere har desuden arbejdet professionelt med bl.a. ledelse, beskæftigelse, rekruttering og coaching.
Karrierekonsulenterne skal vejlede DSA-medlemmer om job og karriere på det sundhedsfaglige område.
De to ergoterapeuter som er blandt karrierekonsulenterne er:
Majken Blaabjerg Romm, ergoterapeut og tidligere salgs- og rekrutteringskonsulent hos Randstad hvor hun har arbejdet med at matche virksomheders behov med den rette kandidat. Derudover har Majken arbejdet som ergonomisk rådgiver i et privat firma og undervist på ergoterapeutuddannelsen.
Jytte Baagø, ergoterapeut. Kommer fra en stilling som visitator i Århus kommune hvor hun har fungeret som rådgiver og vejleder for borgere i forhold til deres individuelle situation og muligheder. Jytte har haft en særlig rolle som mediator i de tunge/svære sager. Derudover har Jytte erfaring med træning og undervisning af både borgere og kolleger i forhold til træningsaktivitet og plejesituationer.