Målet skal ikke være at slippe socialpsykiatrien

I socialpsykiatrien ses et paradigmeskifte fra hjælp til selvhjælp. Borgeren skal ikke længere ses som en passiv modtager, men i stedet blive inddraget som aktiv medspiller. I Sønderborg Kommune har man lavet en målsætning om, at 20 procent af borgerne efter deltagelse i rehabiliteringsforløb skal have udviklet sig så meget, at de helt kan slippe socialpsykiatrien eller måske nøjes med at komme på et værested.

En udvikling, Helle Linnet, formand for Socialcheferne, ser positivt på. Dog påpeger hun vigtigheden af, at det i arbejdet med rehabilitering af mennesker med psykisk sygdom ikke skal være et mål i sig selv, at den brede gruppe skal slippe socialpsykiatrien.  

- For nogle grupper er det hensigtsmæssigt at fastholde tilknytningen til socialpsykiatrien, hvis de skal bidrage til samfundet og leve nogenlunde stabilt. Det kan godt være, at tilknytningen så skal minimeres i perioder, hvor borgeren har det godt, men man er stadig inde i systemet, hvis det skulle gå den anden vej. Altså et sikkerhedsnet, der kan være med til at forhindre genindlæggelser og hurtigt få borgeren tilbage på rette kurs ved eventuelle tilbagefald, siger Helle Linnet.

Tilknytningen til socialpsykiatrien kan ifølge formanden bestå af kontaktpersoner i form af sygeplejersker, pædagoger eller ergoterapeuter. Personer, som borgeren har tillid til.

-Hvis borgeren begynder at mærke udfordringer, er det vigtigt at have en kontaktperson tilknyttet, som hurtigt kan følge op, inden man får kørt sig selv helt af sporet igen, forklarer hun, men slår samtidig fast, at det for nogle vil være helt naturligt at forlade socialpsykiatrien og aldrig komme tilbage.

- Og så er det da en god idé, at der ikke bliver brugt kræfter, hvis ikke det er nødvendigt.

Vigtigt med fleksibilitet

Det er ikke kun Sønderborg Kommune, der har som målsætning, at borgerne skal gå fra at være passive modtagere til aktive medspillere. I 2012 udarbejdede KL i samarbejde med 16 kommuner et strategiudspil for socialpsykiatrien, der peger i samme retning. Der er blandt andet opsat pejlemærker for, hvordan man bedst støtter mennesker med psykisk sygdom, hvor rehabilitering og recovery er centrale sigtepunkter.

Hos Socialcheferne arbejder man også ud fra den forudsætning, at mennesker med psykisk sygdom skal gøres til aktive medspillere. Som udgangspunkt tror foreningen på, at det giver øget livskvalitet at bidrage til samfundet.

- Men det skal være i det omfang, man er i stand til, siger Helle Linnet. Hun er enig med Knud Kristensen, formand for Landsforeningen Sind, i, at rehabilitering i socialpsykiatrien hele tiden skal tilpasses den situation, borgeren er i – især i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet.

- Som psykisk syg er det meget individuelt, hvor meget man egentlig kan, og det er en gruppe, der kræver ekstra fleksibilitet. Der kan være lange perioder, hvor borgeren kan arbejde både 37, 40 og 50 timer om ugen, og så er der perioder, hvor borgeren må gå næsten helt ud af arbejdsmarkedet.

Af samme grund finder formanden det svært at komme med en entydigt svar på, hvad man skal gøre for at hjælpe borgeren med at fastholde kursen mod at være aktiv medspiller.

- Men man kan sørge for, at arbejdspladsen bliver informeret om borgerens situation, og at denne i perioder måske bliver nødt til at trække sig lidt. Derudover kan borgeren få en personlig assistent og blive ansat på en § 56-aftale, så første sygedag ikke tæller, ligesom man også kan omfattes LAB-loven, loven om aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der bliver støttet op i svære perioder.

Tovholdere for borgeren

I arbejdet med rehabilitering af borgere i socialpsykiatrien er det ifølge Helle Linnet vigtigt, at kommunerne agerer tovholdere. Det er ikke borgeren selv, der skal finde rundt i systemet.

- Kommunerne skal sørge for at vise vej og få inddraget borgeren, hvor det er relevant. Og det kan være meget forskelligt fra person til person, siger formanden.

 Derfor er hun fortaler for, at der i rehabiliteringen bliver inddraget fagfolk på tværs af professioner.

- Jeg synes, vi har en forpligtelse til at samarbejde tværfagligt. Vi skal selvfølgelig hele tiden sørge for, at vi ikke overkompenserer, men der, hvor det er relevant, skal vi gøre det.

Dit fagblad har fokus på ergoterai i socialpsykiatrien

Snart lander Ergoterapeuten i din postkasse. Denne gang med fokus på ergoterapi i socialpsykiatrien. Læs allerede nu artiklen "Åbning til en bedre hverdag" på Ergoterapueten