Hjem > Aktuelt > Nyheder > National Demenshandlingsplan 2025

National Demenshandlingsplan 2025

2. juli 2016
Sundhedsstyrelsen har nu udgivet et fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025, som Sundheds- og Ældreministeriet fremlægger til efteråret. Oplægget er et bidrag til den samlede indsats for at gøre Danmark til et demensvenligt land, hvor borgere, der er ramt af demens, kan leve et værdigt og trygt liv.
Demens
Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Ergoterapeutforeningen har fulgt arbejdet tæt gennem dels repræsentation i den ministerielle følgegruppe og EFS Geriatri's repræsentation ved ergoterapeut Mette Stræde Andersen i Sundhedsstyrelsens referencegruppe.

Etf tilsluttede sig i starten af året desuden Demensalliancen, som i forvejen bestod af DSR, FOA, Pensam, Ældresagen og Alzheimerforeningen, med henblik på at styrke at borgere med demens, særligt i kommunerne kan få den aktivitet og deltagelse, som de og deres pårørende har behov for. 

Etf's formand, Tina Nør Langager siger:  

-Der er ingen tvivl om, at de tværfaglige indsatser ift. rehabilitering og pleje/omsorg for borgere med demens samlet set kan forbedres og jeg er derfor meget tilfreds med, at vi sammen med de øvrige parter i Demensalliancen har udarbejdet et indspil til kompetenceudvikling for medarbejdere på demensområdet. 

Komptenceudviklingsplanen er afleveret til Sundhedsheds - og Ældreministeriet.  

Det faglige oplæg fra Sundhedstyrelsen indeholder syv overskrifter med forhold, der alle er centrale for at styrke kvaliteten i demensindsatsen og forbedre livskvaliteten for borgeren med demens og de pårørende: Kvalitet i opsporing, udredning og behandling.