Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ny forskning: Børn af kronisk syge sklerosepatienter er socialt udsatte

Ny forskning: Børn af kronisk syge sklerosepatienter er socialt udsatte

27. marts 2017
Arbejdsløshed, førtidspension og lav indkomst er mere udbredt blandt voksne børn, der er vokset op med kronisk syge forældre.

Sådan lyder det fra forskeren bag en stor undersøgelse ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, skriver Kristeligt Dagblad.

- Min forskning viser, at det kan påvirke et menneske helt indtil pensionsalderen at have en kronisk syg mor eller far, og det bør sundhedsvæsenet være opmærksom på, siger Julie Moberg, der blandt andet er uddannet sygeplejerske, til avisen.

Hun har netop afleveret sin ph.d.-afhandling om mennesker, der er vokset op med en skleroseramte forældre. 

Den viser, at der er større risiko for, at voksne børn af forældre med den kroniske sygdom bliver arbejdsløse, kommer på førtidspension og tjener under 250.000 kroner om året sammenlignet med den øvrige befolkning.