Økonomien styrer bevillinger af hjælpemiddel
Mange får tilbudt standardhjælpemidler eller billigere hjælpemidler i forhold til deres tidligere bevillinger. Det er et rigtigt dårligt tegn, mener Ergoterapeutforeningen.
- At økonomien er styrende for bevillingsmulighederne, bekræfter en tendens, som flere af vores sagsbehandlende ergoterapeuter giver udtryk for. De oplever et kortsigtet økonomifokus som et hæmmende bånd i deres hjælpemiddelformidlingsarbejde, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, og fortsætter:
- Det rigtige hjælpemiddel i hverdagen er det, der kan sikre, at man kan klare hverdagsaktiviteter selvstændigt, deltage i samfundslivet og gå i skole eller på arbejde. Det er ikke en stangvare.
Hun peger på, at eksempelvis en kørestol først er brugbar i det øjeblik, den er specielt tilpasset til den bruger, som skal bruge den.
- Kørestolen er f.eks. valgt ud fra grundige siddestillingsanalyser, der sikrer, at den enkelte ikke oplever følgeskader og evt. forværring af sin tilstand på grund af hjælpemidlet. Den faglige viden og et tydeligt individuelt fokus er derfor helt nødvendigt. De meget kortsigtede løsninger kan gå hen at blive dyre på langt sigt, påpeger Tina Nør Langager.
Undersøgelsen viser, at hele 23 pct. af brugerne har hjælpemidler stående, som de ikke bruger, fordi hjælpemidlet ikke er tilstrækkeligt tilpasset den enkelte.
- Det er ærgerligt for den enkelte, og det er spild af offentlige kroner. Derfor er der god økonomi i at bevilge det rigtige hjælpemiddel fra begyndelsen, siger Tina Nør Langager.
Brug for den rette faglighed
Til at vurdere de konkrete behov er der brug for den rette faglighed i kommunerne. Undersøgelsen viser, at den enkelte bruger er langt mere tilfreds med et hjælpemiddel, når der ligger en ergoterapeutisk vurdering til grund for valget.
- Det hænger sammen med, at ergoterapeuter i kraft af deres uddannelse har fokus på, hvordan den enkelte bruger bedst muligt kan planlægge og udføre sine daglige gøremål med de rette arbejdsstillinger og hjælpemidler, og at disse passer ind i det liv, den enkelte lever, siger Tina Nør Langager, og fortsætter:
- Ergoterapeuter har traditionelt altid arbejdet med hjælpemidler som en naturlig del af indsatsen i at tilpasse omgivelserne til borgeren, og derfor er det glædeligt, at brugerne selv påpeger, at de oplever en positiv forskel, når ergoterapeuter samarbejder med dem om den rigtige løsning.
Mange betaler selv
Undersøgelsen viser også, at hele 65 procent har valgt at gå helt uden om kommunen og selv betalt for hjælpemidlet.
- Det er et stort problem, fordi det skaber ulighed. For det første er det jo ikke er alle, der selv har råd til at betale for hjælpemidlet. For at andet er det et principielt problem, at borgenes reelle behov for hjælpemidler bliver uigennemsigtige. Hvis færre søger, kan det føre til den fejlslutning hos kommunerne, at behovet for hjælpemidler er faldende, og at der så kan skæres ned på området, siger Tina Nør Langager, og fortsætter: Brugerne vælger dog som de gør, fordi de har en oplevelse af, at kommunerne primært er fokuseret på at spare penge på den korte bane frem for at investere i det rigtige hjælpemiddel fra starten.