Hjem > Aktuelt > Nyheder > Protac: 20 år med S.I. produkter

Protac: 20 år med S.I. produkter

21. september 2014
Protac havde meget at fejre, da de inviterede til reception fredag d. 19. september. Ikke alene kan firmaet, der udvikler sanseintegrationsprodukter, fejre 20 års jubilæum, men er også flyttet i nye lokaler ved Stilling.
Protac er netop flyttet til Stilling, lige ud til motorvejen, for at få samlet administration, salg, lager og stort showroom. Foto: Karin Majland

Det startede med en dyne med plastikkugler og har udviklet sig til spændende sortiment af produkter – alle med udgangspunkt i teorien om sanseintegration.

- Det er en stor glæde at hjælpe folk. Vi får næste daglig tilbagemeldinger fra tilfredse kunder. For eksempel forældre, som nu får deres nattesøvn, familier, hvor vi har forhindret skilsmisse eller psykiatriske patienter, som er faldet til ro og har kunnet undvære noget af deres medicin, siger Pia Christiansen, adm. direktør i Protac.

Produkterne er også rejst ud i verdenen. Først i Skandinavien, derefter i Europa, Hongkong, Japan og senest Australien. Nye markeder og ideer til produkter venter, så der er stadig et stort potentiale for udvikling.

Protac har altid prioritet fagligheden højt. I 2003 blev Protac-legatet stiftet i samarbejde med Ergoterapeutforeningen for at give ergoterapeuter mulighed for at videreuddanne sig indenfor sanseintegration.

Læs mere om PROTAC-legatet