Skal du også til generalforsamling i PKA?
På generalforsamlingen i april samles de delegerede for bl.a. at tage stilling til at tilpasse pensionskassen, så supplerende indbetaling kan ske i stedet for i PKA+ som hidtil og tre forslag til mindre justeringer af pensionsvilkårene.
De delegerede skal også tage stilling til bestyrelsens beretning og til årsregnskabet.
Endelig skal ergoterapeuterne vælge en bestyrelsessuppleant.
Grønne og sorte investeringer
Om eftermiddagen er der som Emne uden for dagsorden diskussion om grønne og sorte investeringer. Hvad er grønt og hvad er sort, og kan noget som virker sort i virkeligheden være den bedste vej mod noget grønt på den lange bane? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver drøftet efter generalforsamlingen.
Tid og sted
Tirsdag den 21. april 2015, kl. 10.30 på Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, 2300 København S.
Alle kan deltage på generalforsamlingen, men det er alene de delegerede, der har stemmeret. Tilmelding senest den 16. april 2015 på pka.dk, hvor du også finder dagsorden.