Stine Brix: Tre spørgsmål til politikerne fra Etf

Uagtet hvilket parti de politiske ordfører repræsenterer, er vi interesseret i at kende deres politiske holdning til områder, der vedrører ergoterapeuter og ergoterapi.

Det har vi spurgt politikerne om

1. Rehabilitering på ældreområdet

Det er i år blevet indført, at kommunerne skal tilbyde borgerne rehabiliteringsforløb inden kompenserende hjælp hvis det vurderes, at borgeren har et potentiale for forbedret funktionsevne, som kan betyde behov for mindre hjælp. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du, at der er ved rehabilitering på ældreområdet

2. Sundhedsfaglig rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Alle kommuner har fået pligt til at oprette tværfaglige rehabiliteringsteam, der skal behandle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Rehabiliteringsteamet er sammensat af repræsentanter fra forskellige forvaltningsområder i kommunen fx. beskæftigelsesområdet, socialområdet, sundhedsområdet og undervisningsområdet. Bør der være mere fokus op på sundhedsfaglig rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen? Og hvorfor/hvorfor ikke?

3. Aktiviteter for patienterne i psykiatrien

De seneste år har Folketinget arbejdet for at ligestille psykiatri og somatik, hvilket vi har set i sundhedsaftalerne og forhåbentlig kommer til at se i forhold til ret til en genoptræningsplan i psykiatrien. Der blev således afsat 2,2 mia. til prioritering af psykiatrien i forbindelse med satspuljeforliget i 2014. I den forbindelse blev der også specifikt afsat penge til at ansætte flere ergoterapeuter og fysioterapeuter i den regionale psykiatri. Hvilken rolle kan du, som politiker på Christiansborg spille i forhold til at få mere fokus på aktiviteter for patienterne i psykiatrien?

Svar fra Stine brix, EL

Selvom der efterhånden er gået valgkamp i den politiske dagorden, og der er travlhed blandt de folkevalgte begynder svarene at komme ind fra de adspurgte social- og sundhedsordførere.

Vi har nu modtaget svar fra er Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix. Hun svarer:

Hvilke muligheder og begrænsninger ser du, at der er ved rehabilitering på ældreområdet?

- Isoleret set er der kun positive ting at sige om rehabiliteringsindsatser. Et rehabiliteringsområde som er stærkt på faglighed og ressourcer, som formår at arbejde tværfagligt på tværs af sektorer og region og kommune, er derfor en helt afgørende del af ældreområdet. Sammen med bl.a. fysioterapeuter udgør ergoterapeuter en meget vigtig del da de som faggruppe kommer helt tæt på borgene i de enkelte forløb. En veltilrettelagt ergoterapeutisk indsats indebærer derfor mange muligheder for forbedring af livskvaliteten hos de ældre –forebyggelse af bl.a. fald og skader, vedligeholdelse af funktioner og færdigheder, og genoptræning efter operation og sygdom er alt sammen noget, der gør en afgørende forskel i de ældres hverdag, ligesom det på sigt kan forebygge indlæggelser og udskyde flytning til plejehjem.

Alligevel stemte EL nej til lovforslaget om rehabiliteringsforløb. Vi mener det er afgørende, at en rehabiliterende indsats er et frivilligt tilbud som borgeren kan takke nej til uden at det får konsekvenser i form af nedskæring i hjemmehjælpen. Frivillighed, og ikke mindst inddragelse i vurderingen af egen situation og tilrettelæggelse af evt. behandling, bør være en hjørnesten i rehabilitering, ligesom ældre borgere bør kunne stole på praktisk hjemmehjælp uden ”men’er” i form af hensynet til kommunernes økonomi og deltagelse i rehabiliteringsforløb. Der findes ældre som modsætter sig rehabilitering på trods af, at de ville have gavn af det, men vi mener, at motivationen bør skabes gennem inddragelse via dialog og samvær – ikke tvang.

EL bakker ubetinget op om et fagligt stærkt rehabiliteringsområde, men fokus bør være på fagligheden og de ældres behov, ikke på kommunernes dårlige økonomi. 

Bør der være mere fokus op på sundhedsfaglig rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen? Og hvorfor/hvorfor ikke?

- Det er vigtigt, at der er enighed om brugen af rehabiliteringsbegrebet i den her sammenhæng. Det er ikke min erfaring at en sundhedsfaglig tilgang til rehabilitering altid stemmer overens med den kommunale tilgang, hvor fokus ensidigt ligger på, at borgeren skal i beskæftigelse eller uddannelse (og derefter beskæftigelse). 

Mere fokus på sundhedsfaglig rehabilitering lyder umiddelbart positivt, og jeg kan kun bakke op om øget tværsektorielt samarbejde, men igen vil jeg fremhæve at en rehabiliterende indsats bør bygge på maksimal inddragelse, frivillighed og ikke mindst faglighed, og det stemmer ikke overens med den relativt aggressive arbejdsmarkeds-paratheds-tilgang mange kommuner har over for syge og udsatte borgere. 

I praksis kan jeg forestille mig, at mange sundhedsprofessionelle ville blive klemt på fagligheden, fordi de ville blive tvunget ind i et system, der ikke har borgerens sundhed og livskvalitet for øje, men derimod økonomiske hensyn. Det er en problematik, vi allerede nu kender fra området, hvor mange socialrådgivere føler sig presset til tiltag, de fagligt ikke kan stå inde for.

Hvilken rolle kan du, som politiker på Christiansborg spille i forhold til at få mere fokus på aktiviteter for patienterne i psykiatrien?

- Det kan jeg ved at pege på de mange gode erfaringer, der de senere år er gjort med bevægelser og aktiviteter inden for psykiatrien, samt ved at sikre at pengene går til det, de er afsat til. Fagligt funderet aktivitet og fysisk bevægelse i forskellig form (motion, psykomotorisk træning, bevægelse osv) bør indarbejdes som en integreret del af psykiatrien og indgå som et naturligt element i recovery-tilgangen.

Jeg er meget optaget af nedbringelse af den høje grad af tvang i psykiatrien, og her spiller aktiviteter og beskæftigelse en stor rolle. Flere steder har vi set, at tvang kan nedbringes ved i stedet at benytte fysisk aktiviteter/træning, individuel stimulering, sanse- og musikterapi mv. Samme redskaber kan benyttes til at nedbringe brugen af medicin, generel uro på afdelingerne, forebyggelse af bivirkninger samt forekomsten af livsstilssygdomme. Det er dermed en helt afgørende del af det at komme sig helt eller delvist efter psykisk sygdom, ligesom det spiller en stor rolle for personalet arbejdsvilkår.

Etf vil løbende bringe nyheder med svar fra politikerne efterhånden, som de kommer i hus.

De adspurgte politikere er

• Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, S
• Liselott Blixt, sundhedsordfører, DF
• Özlem Cekic, sundhedsordfører, SF
• Simon Emil, sundhedsordfører, LA
• Sophie Løhde, sundhedsordfører, V
• Stine Brix, sundhedsordfører, EL
• Daniel Rugholm, sundhedsordfører, K
• Marlene Borst Hansen, sundhedsordfører, RV
• Niko Grünfeld, sundhedsordfører, A