For tidligt fødte: Tidlig indsats kan forebygge senfølger

Af Lasse Ægidius Qvist

Astma, spiseproblemer, sproglige udfordringer, angst og utryghed. Listen over potentielle senfølger er lang for de børn, der bliver født meget for tidligt – inden 32. svangerskabsuge. Men med en tidlig indsats kan man gøre meget for at forebygge, at børnene udvikler senfølger.

Derfor har ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Hvidovre Hospital igangsat et tværfagligt projekt, der blandt andet har til formål at screene alle børn født inden 32. svangerskabsuge.

- Med en korrekt og tidlig indsats kan vi komme de ting i forkøbet. Det handler om at sætte ind dér, hvor det enkelte barn har behov for det. Vores rolle er at teste børnene og undervise forældrene i, hvordan de bedst kan understøtte deres barns udvikling, siger Maj Pedersen, der er børneergoterapeut, ansat på Hvidovre Hospital og en af initiativtagerne.

Projektet har to faser:

Fase ét blev gennemført i perioden september 2015 til september 2016. Alle børn, der blev født inden 32. svangerskabsuge, blev tilbudt ergoterapeutisk intervention målrettet amning/spisning under indlæggelsen. 64 børn deltog i perioden i perioden, og tilbuddet er i dag gjort permanent.

Fase to blev påbegyndt i efteråret 2016. Børnene bliver efter udskrivelse fra hospitalet undersøgt med relevante tests: Sensory profile, PEDI og AMPS for at identificere modulationsforstyrrelser og/eller vanskeligheder med at udføre og deltage i alderssvarende daglige aktiviteter.

Børnene er ikke lavet af glas

En af de filosofier, som terapeuterne på Hvidovre Hospital arbejder efter med de for tidligt fødte, er patient empowerment. Via samtaler, øvelser og træning lærer forældrene, hvordan de håndterer børnene mest hensigtsmæssigt.

- Fødselsforløbet er typisk kaotisk, når børn bliver født meget for tidligt. Forældrene sover måske ikke ordentligt, mens de er indlagt, og de kan være mærkbart stressede. Samtidig hører de fra højre og venstre, hvor sarte deres børn er, og tilsammen kan det betyde, at mange forældre faktisk ikke rigtig tør at røre ved deres børn, siger Maj Pedersen.

Hun oplever, at en del forældre kommer til enten at gøre for lidt eller for meget, fordi de er bange for at gøre noget forkert. De får altså enten over- eller understimuleret deres børn.

- Det handler om at gøre forældrene trygge. Det kan eksempelvis helt lavpraktisk være, at de lærer, hvordan de fysisk skal tage fat i barnet, så de mærker, at barnet ikke er lavet af glas. Men det skal selvfølgelig være på en god måde for barnet, siger Maj Pedersen.

Projektet har desuden af flere omgang modtaget penge fra Ergoterapeutforeningens fonde og puljer. Senest har bevillingsudvalget valgt at støtte projektet med 47712 kr., da projektet vurderedes at have stor relevans for ergoterapi på børneområdet.