Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ved du, at du har gratis adgang til ergoterapeutisk forskning

Ved du, at du har gratis adgang til ergoterapeutisk forskning

16. december 2019
Som aktivt medlem af Ergoterapeutforeningen er du også automatisk individuelt medlem af World Federation of Occupational Therapists (WFOT).

Det betyder, at du automatisk får adgang til ny ergoterapeutisk forskning i WFOT forskningsjournal Bulletin, som udkommer to gange om året, og samtidig kan du læse de tidligere publicerede udgaver. Samtidig kan du orientere dig i alle de andre medlemstilbud, som WFOT tilbyder deres medlemmer på deres hjemmeside.

Ergoterapeutforeningen har valgt at tegne et individuelt abonnement til alle aktive medlemmer (eksklusiv studerende og passive medlemmer). Er du medlem af Ergoterapeutforeningen den 1. januar følger der i samme kalenderår et WFOT-medlemskab med.