Vi lærer vores borgere at tænke som os

— Mit allerstørste ønske som forsker er at minimere gabet mellem teori og praksis.  

Så klart udtrykker ergoterapeut og postdoc Cecilie von Bülow fra Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Forskningsgruppen for Aktivitetsvidenskab og Ergoterapi, Syddansk Universitet sig om perspektiverne i hendes forskning, der omhandler udvikling og evaluering af et gruppebaseret ergoterapeutisk program kaldet ADAPT.

Programmet skal i 2022-2025 afprøves i et større randomiseret kontrolleret studie med ca. 120 deltagere i Rødovre Kommunes genoptræningscenter. Og netop det at afprøve en forskningsbaseret indsats i en kommunal ramme, der afspejler en klinisk virkelighed, er vigtigt for Cecilie von Bülow.  

— I min tid som ergoterapeut har jeg igen og igen hørt kollegaer omkring mig sige, at teori og praksis er to forskellige ting. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt, vurderer hun og præciserer:

— Forskellen er nærmere en konsekvens af manglende samarbejde og dialog mellem forskere og praktikere. Hvis forskerne sidder bag et skrivebord og designer ideelle indsatser til borgere og patienter, risikerer indsatserne ikke at have gang på jord, når de kommer ud og bliver afprøvet under ”realistiske” vilkår i f.eks. kommunale rammer.  

— Og omvendt: Hvis ikke praktikerne kommer i dialog med forskerne og får overført den aktuelle evidens til deres kliniske praksis, risikerer vi en klinisk praksis, der i højere grad er baseret på traditioner og historik end viden og evidens, forklarer Cecilie von Bülow.

— Derfor skal forskere og praktikere arbejde sammen om at tilrettelægge evidensbaserede indsatser, der er relevante og implementérbare i den kliniske virkelighed, hvori de skal virke, tilføjer hun.

Havde brug for hjælp

Cecilie von Bülows samarbejde med Rødovre Kommune begyndte i 2015, da ledelsen i kommunens genoptræningscenter ønskede at påbegynde gruppebaseret ergoterapi for at kunne tilbyde flere borgere med kroniske sygdomme en indsats til at forbedre deres ADL-evne (evnen til at udføre opgaver relateret til Almindelig Daglig Levevis).  

Derfor ringede ergoterapeut Mette Hedeboe fra Rødovre Kommunes genoptræningscenter til Cecilie von Bülow, som hun kendte fra tidligere.

— Vi havde brug for hjælp til at udvikle en gruppebaseret indsats, der havde til formål at forbedre borgernes ADL-evne. Og netop det at lave en gruppebaseret og aktivitetscentreret indsats var en udfordring for ergoterapeuterne, siger Mette Hedeboe.

For Cecilie von Bülow var det et drømmescenarie.

— Under min ph.d. udviklede jeg ADAPT-programmet og afprøvede det i et forsknings-setup på et hospital, men det havde ikke været afprøvet i virkelighedens kliniske, kommunale praksis. Jeg kan huske, at jeg sagde til Mette, at de ikke behøvede at opfinde den dybe tallerken, for hvorfor kunne vi ikke bare afprøve ADAPT ude hos dem, siger hun.

ADAPT har nu været afprøvet i et såkaldt feasibilitystudie (se faktaboks nederst i artiklen), hvor fem kommuner deltog, inklusive Rødovre Kommune. I studiet inkluderede hver kommune ét hold borgere med nedsat ADL-evne som følge af kronisk sygdom. Resultaterne af studiet er ved at blive gjort op og bruges til at forbedre indhold og levering af ADAPT-programmet forud for, at effekten undersøges i det randomiserede studie.

Træner problemløsning

Hvad ADAPT mere præcist går ud på, og hvorfor indsatsen foregår i grupper, forklarer Cecilie von Bülow her.

— ADAPT handler om at lære mennesker selv at løse de udfordringer, de kan opleve at få i hverdagslivet som følge af kronisk sygdom. Lidt populært sagt lærer vi borgerne at tænke som en ergoterapeut. Vi lærer dem at ræsonnere, ligesom vi selv gør, når vi problemløser for vores borgere, så de over tid bliver bedre til at problemløse uden hjælp fra en professionel, siger hun og fortsætter:

— Når borgeren om et halvt år står med et nyt problem — f.eks. at en forværret skulder gør det vanskeligt at hænge vasketøj op — kan borgeren via sin problemløsende adfærd måske begynde at hænge vasketøjet op på en anden og bedre måde.   

Ergoterapi i grupper har den fordel, at borgerne kan dele erfaringer og inspirere hinanden. Cecilie von Bülow giver et eksempel på, hvordan det kan foregå:

— En borger i en gruppe fortæller, at hun har svært ved at støvsuge, fordi det er hårdt at køre støvsugeren hen over gulvtæppet. En anden borger i gruppen fortæller, at han har løst samme problem ved at fjerne sit gulvtæppe, en tredje fortæller, at hun støvsuger ét rum ad gangen, og en fjerde fortæller, at han har købt en robotstøvsuger. 

— Deltagerne inspirerer hinanden til at se forskellige løsninger, og ergoterapeutens rolle er at sikre, at diskussionen holder sig indenfor sessionens emne. Vi har ikke ekspertrollen og fortæller ikke, hvordan borgerne skal problemløse — vi faciliterer en proces, hvori borgerne skal hjælpe hinanden med at problemløse, pointerer hun.

Fagligt boost

For Mette Hedeboe og hendes kollegaer har det at få Cecilie von Bülow og hendes forskningsprojekt indenfor dørene fået ergoterapeuterne i afdelingen til at se på deres indsatser med nye øjne.

— Feasibilitystudiet har været vigtigt for vores faglige selvtillid. Når der kommer en person udefra og kigger på vores praksis med ”evidensøjne” og stiller spørgsmål til den måde, vi arbejder på, foregår der en læring og en grunduddannelse af både klinikere og ledelse, siger Mette Hedeboe.

Ledelsen i Rødovre Kommunes genoptræningscenter har derfor besluttet, at centeret skal gøre brug af projektets modeller og redskaber som OTIPM (Occupational Therapy Intervention Process Model), AMPS (The Assesment of Motor and Process Skills), ADL-Q (ADL-Questionnaire) og ADL-I (ADL-Interview).

Mette Hedeboe forklarer, hvordan det at have været med i feasibilitystudiet konkret har ændret arbejdsgangene i den daglige kliniske praksis.

— Vi ergoterapeuter begynder nu i højere grad at observere borgerne i stedet for at gå ind og intervenere med det samme. Hvis visitationen f.eks. har vurderet, at en borger har behov for hjælpemidler på badeværelset, undersøger vi nu først borgerens ADL-evne for at vurdere, om hjælpemidler på badeværelset overhovedet er relevante, eller om der er behov for en anden indsats. Førhen ville vi nøjes med at afprøve hjælpemidler på badeværelset, siger hun.

— Udredningen bliver på den måde mere systematisk og giver en følelse af faglig stolthed, tilføjer Mette Hedeboe.

Ledelsen er afgørende

Ifølge Mette Hedeboe er ledelsens opbakning altafgørende for, at arbejdsgangene er ved at blive ændret.

— Vi er i en proces omkring implementering af de nye redskaber, hvor ledelsen stiller krav til, at vi bruger metoderne og redskaberne, og hvor personalet får kurser, så vi kan blive AMPS-kalibreret. Når ledelsen specifikt kræver, at vi bruger metoderne og redskaberne og følger op ved at monitorere vores kliniske praksis, betyder det, at vi rent faktisk får ændret vores arbejdsgange, forklarer hun.

— Feasibilitystudiet gjorde også, at vi ergoterapeuter fik lejlighed til at tale om vores fag og praksis på en helt anden måde, end tidligere. For os var studiet en lejlighed til at dele vores erfaringer, og det gav os en vigtig læring i forhold til, hvordan vi laver ergoterapi. Vi har ikke tidligere talt om, hvordan vi laver ergoterapi, og hvordan vi kan gøre det, så det virker, siger Mette Hedeboe.

Tilbydes på tværs af diagnoser

I Cecilie von Bülows ph.d.-afhandling, stod hun selv for at levere ADAPT-programmet til patienter med fibromyalgi i et hospitals forsknings-setup. Her viste resultaterne en betydeligt bedret ADL-evne.  

— Nu skal effekten af ADAPT-programmet undersøges i ”virkeligheden”, herunder om programmet kan leveres af ergoterapeuter i kommunen til mennesker med forskellige kroniske sygdomme. Ambitionen er, at mennesker på tværs af diagnoser og kommunegrænser med tiden kan tilbydes en mere ensartet og effektiv indsats med ADAPT, siger Cecilie von Bülow.

— De foreløbige resultater af feasibilitystudiet udført i fem forskellige kommuner og på tværs af diagnoser indikerer, at størstedelen af deltagerne udviser en målbart bedret ADL-evne efter endt ADAPT-forløb, og deltagerne rapporterer stor gavn og tilfredshed af programmet. Vi har derfor belæg for at antage, at borgerne kan profitere af indsatsen i en kommunal ramme, siger hun.

Hun pointerer, at feasibilitystudiet var uden en kontrolgruppe og kun baseret på et mindre antal borgere, så resultaterne skal bekræftes i det planlagte randomiserede og kontrollerede studie.