Hjem > Ergoterapi og politik > Debatindlæg

Debatindlæg

ETF's politikere deltager løbende i den offentlige debat gennem f.eks. kronikker og læserbreve. Se oversigt over indlæggene her.
Debatindlæg

2023

Altinget: Fire organisationer i opråb: Kompromis med sundhedsfagligheden får ikke vagtplanerne til at gå op

  • Debatindlægget blev bragt den 12. september 2023 af Altinget. Læs det her

Af Lisbeth Lintz Christensen, Formand, Akademikerne, Jeanette Præstegaard, Formand, Danske Fysioterapeuter, Tina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen, Lis Munk, Formand, Jordemoderforeningen

Avisen.dk: Bøvlede regler skader patienter og samfund

  • Debatindlægget blev bragt den 4. september 2023 af Avisen.dk. Læs det her

Af Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen, og Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science.

Læger.dk: Økonomiforhandlinger skal sikre sundhedsvæsenet i dag og i morgen

  • Debatindlægget blev bragt den 25. maj 2023 af Læger.dk. Læs det her

Af Susanne Wammen, formand Overlægeforeningen, Helga Schultz, forperson Yngre Læger, Grete Christensen, formand Sundhedskartellet, Lene Roed, Formand HK Kommunal, Tanja Nielsen, sektorformand FOA og Tina Nørlangager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Sundhedsmonitor: Tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

  • Debatindlægget blev bragt den 21. september 2023 af Sundhedsmonitor. Læs det her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Morten Rasmussen, direktør for Danish.Care, og Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund.

Sundhedsmonitor: Brug erfaringerne fra de særlige pladser klogt

Det er fornuftigt at overføre de særlige pladser til den almene psykiatri. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi bruger de positive erfaringer med recovery og rehabilitering, for det har patienterne i høj grad brug for, skriver formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen og ergoterapeuternes formand, Tina Nør Langager.

Bragt på Sundhedsmonitor den 27. marts 2023. Læs indlægget her.

Altinget: Hjælpemidler på ønskelisten: Mindre bureaukrati, klare rammer og speciali-seret viden

  • Debatindlægget blev bragt den 18. november 2022 af Altinget. Læs det her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen.

Sundhedsmonitor: Små selvstyrende teams er vejen frem for ældreplejen

En ny tilgang til ældreområdet kræver andet end god vilje og pæne ord. Det kræver også, at der prioriteres økonomisk med øget fokus på forebyggelse og rehabilitering.

Bragt på Sundhedsmonitor den 9. marts 2023. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.

Sundhedsmonitor: Overlæger og ergoterapeuter: Brug erfaringerne fra de særlige pladser klogt

  • Debatindlægget blev bragt den 27. marts 2023 af Sundhedsmonitor. Læs det her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer 

Sundhedsmonitor: Digitalisering kan øge lighed i sundhed

Af Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen

Avisen Danmark: Politikere, husk at investere i professionsuddannelserne

  • Debatindlægget blev bragt den 19. september 2023 af Avisen Danmark. Læs det her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter. Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen. Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere. Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd.

2022

Altinget: Parkinsonpatienter lades i stikken, når rehabiliteringstilbud lukker

Det tværfaglige rehabiliteringstilbud til mennesker med parkinson lukker efter 2023, hvis politikerne ikke finder penge på den kommende finanslov, skriver seks organisationer.

Bragt på Altinget den 28. november 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og René la Cour Sell, landsformand i Parkinsonforeningen, Tove Henriksen, formand for Danmodis (Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser), Stephen Wørlich Pedersen, formand for DNO (Danske Nervelægers Organisation), Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter og Ditte Søbæk Johansen, repræsentant for Audiologopædisk Forening.

Altinget: En national plan for velfærdsteknologi kan sikre bedre effektivitet og patientsikkerhed

Et nyt folketing bør samles om en ambitiøs plan for at styrke brugen af velfærdteknologi i hele pleje- og sundhedssektoren. Ellers risikerer rekrutteringsudfordringerne at blive en egentlig sundhedskrise.

Bragt på Altinget den 26. oktober 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Morten Rasmussen, direktør Danish.Care.

 

Politiken: Opråb fra det offentlige: Hold op med at snakke om 'hænder'

Ord betyder noget. Og derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke ord politikerne og medierne bruger om de mange offentligt ansatte, der hver dag knokler for at løse deres opgaver til gavn for os alle.

Bragt i Politiken den 14. okotber 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Jeanette Præstegaard, Danske Fysioterapeuter, Grete Christesen, Dansk Sygeplejeråd, Camilla Gregersen, DM, Mona Strib, FOA, Martina Jürs, Danske Bioanalytikere, Lis Munk, Jordermoderforeningen og Sara Vergo, Djøf. 

Jyllands-Posten: Dilemmaerne står i kø: I er nødt til at prioritere i det offentlige, politikere

Det er tid til den svære prioriteringssnak. Velfærdssamfundet er på spil.

Bragt i Jyllands-Posten den 12. oktober 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Politiken: Her er fire gode grunde til at fastholde SU’en på kandidatniveau

Medarbejderne og dygtige kandidater fra universitetet er grundlaget for, at vi kan forbedre vores velfærdssamfund. Derfor vi det koste os dyrt, hvis en forringelse af SU’en betyder, at færre søger videreuddannelse og i stedet går andre veje.

Af Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen, Jeanette Præstegaard, formand i Danske Fysioterapeuter, Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Lis Munk, formand i Jordemoderforeningen, Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening og Martina Jürs, Danske Bioanalytikere

Bragt på Politiken den 27. april. Læs indlægget her

Altinget: Brug vores tværfaglige styrke til få flere mennesker med handicap i job

Jobcentre, virksomheder og ergoterapeuter bør samarbejde om at tilbyde en tværfaglig beskæftigelsesindsats til personer med handicap. Det skal skabe det rette match mellem arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og den enkeltes udfordringer og styrker. 

Bragt på Altinget den 7. april 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer, næstformand i Det Centrale Handicapråd.

Sundhedsmonitor: Rettidig rehabilitering kan lette presset på sundhedspersonale

Rehabilitering, som kan mindske eller udskyde behovet for passiv pleje kan være en afgørende brik i at løse de store rekrutteringsudfordringer på sundhedsområdet.

Bragt på Sundhedsmonitor den 22. marts 2022. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. 

Altinget: Sygehussamarbejdet: Det er for tidligt at genindføre behandlings- og udredningsgarantien

Det er for tidligt at genindføre behandlings- og udredningsgarantien på et tidspunkt, hvor smittetallet slår rekord, og hvor hospitalsafdelinger melder om personalemangel og omfattende sygemeldinger. Det kan i sidste ende gå ud over patienterne, mener Sygehussamarbejdet.

Bragt på Altinget den 19. januar. Læs indlægget her

Sundhedsmonitor: Det kræver massive investeringer at rette op på udsultningen af psykiatrien

Hvis de gode takter i Sundheds- og Socialstyrelsernes faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien skal føres ud i livet, kræver det på sigt investeringer i størrelsesordenen 4-5 mia. kroner årligt, skriver formand i Bedre Psykiatri Mads Engholm sammen med 27 medunderskriver, hvor Ergoterapeutforeningen er en af dem.

Bragt på Sundhedsmonitor den 17. januar. Læs indlægget her

Politiken: Fagbosser: En lavere dimittendsats kan være en bombe under dagpengesystemet

Forringer man dagpengene for de nyuddannede markant, risikerer man, at de helt fravælger dagpengesystemet.

Læs indlægget her

2021

Altinget: Faglig kvalitet skal være styrende i kommunale ydelser

Faglighed bør være styrende for, hvilken ydelse kommunerne leverer. Patienten skal have ret til de ydelser, som har den bedste effekt, og mangler evidensen, bør man forske yderligere. Det bør være et styrende princip indenfor alle sundheds- og socialydelser.

Bragt på Altinget den 13. december. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. 

Aarhus Stiftstidende: Hold op med at tænke i sygeplejersker, tænk i patienter

Grib nu chancen for at finde den rigtige løsning på sundhedsvæsenets problem. Det er hørt så ofte fra politikerne: Sæt patienten i centrum! Det er tid til at organisere arbejdet tværfagligt ud fra patientens behov.

Bragt i Aarhus Stiftstidende den 29. november. Læs indlægget her

Af Maj Britt Middelhede Olsen, regionsformand i Midt Nord

Magasinet Pleje: Hjælpemidler kommer ikke altid borgerne til gavn

Vi giver jo heller ikke alle mennesker samme medicin. Mennesker reagerer forskelligt på fx blodtryksmedicin. Derfor findes der forskellige præparater, selvom behovet på papiret lyder ens. Og vi stiller heller ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal konsultere lægen for at få justeret den medicinske behandling for at følge op på effekt og bivirkninger.

Bragt i Magsinet Pleje den 17. november 2021. Læs kronikken her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Politiken: Der bør være sanserum på alle psykiatriske afdelinger

Sanserum og arbejdet med at stimulere sanserne kan forebygge brugen af tvang.

At blive udsat for tvang er en dybt grænseoverskridende oplevelse. Det kan være bæltefikseringer, fastholdelse eller beroligende medicin, som bliver givet med tvang. Tvang i psykiatrien sker oftest efter et forløb, som har været voldsomt. Især for patienten. Men også for personalet, der bruger tvang som sidste udvej, og som er fuldt bevidst om, at det kan skabe dybe kløfter i den tillid, som de arbejder på at opbygge til patienten.

Bragt i Politiken den 28. september 2021. Læs indlægget her

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

JP: Sikkerhedsvagter på plejehjem skal være sidste udvej

Af Tina Nør Langager, formand for ergoterapeutforeningen, bragt i JP den 12. august 2021. Læs her (bag betalingsmur)

Hvis vi vil en værdig ældrepleje, som tager udgangspunkt i borgeren, er der brug for konkrete ændringer, der i højere grad tager udgangspunkt i en faglig tilgang til borgeren.

Når en demenssygdom rammer et menneske, smuldrer færdigheder, genkendeligheden og hverdagen, som man kendte den. Det kan være svært at kommunikere og forstå en samtale, mennesker, som man elsker, bliver måske fremmede, og man ved ikke, hvad der er op og ned. Med andre ord – verden kan blive utryg at være i. Derfor ser vi, at nogle mennesker med demens bliver udadreagerende og direkte voldelige i afmagt og frustration, hvis f.eks. omgivelser, aktiviteter og kommunikation ikke passer til deres kognitive funktionsniveau.

Jyllands-Posten har netop afdækket, hvordan flere kommuner tager sikkerhedsvagter i brug for at passe på personalet, der arbejder med udadreagerende mennesker, som lider af demens på plejehjem. For personalet skal sikres – ingen tvivl om det. Men sikkerhedsvagter hører ikke hjemme på et plejehjem. Det må og skal blive sidste udvej. Vi må stoppe op og spørge: Hvad er problemet, når sikkerhedsvagter er svaret? Og spørge: Hvilken ældrepleje ønsker vi for vores medborgere?

Vi ved, at der vil komme flere ældre og flere borgere med demens. Hvis vi vil en værdig ældrepleje, som tager udgangspunkt i borgeren, er der brug for konkrete ændringer, der i højere grad tager udgangspunkt i en faglig tilgang til borgeren. Det gode er, at stort set alle partier i netop denne debat har udtrykt vilje til at gøre noget.

Hjernens svækkelse viser sig på mange forskellige måder. Som ergoterapeuter har vi viden om netop kognitiv svækkelse, og hvordan man arbejder med mennesker med demens. Der er behov for at skabe ro, tryghed og den bedste rehabilitering, og det kræver specialiseret viden.

Selv om man er dybt dement, har man stadig brug for selvbestemmelse i sit liv, så man oplever at have en rolle, et ansvar og at være i kontrol, når man kan. Det er med til at skabe tryghed. At bruge sikkerhedsvagter vækker mindelser om tvang i psykiatrien – det må være sidste udvej, og ingen ønsker det. Med faglighed kan vi forebygge udadreagerende adfærd og dermed undgå dyre løsninger som sikkerhedsvagter.

I Ergoterapeutforeningen har vi netop afsluttet en undersøgelse blandt 577 af vores medlemmer, som arbejder i ældreplejen. Her svarer 95 pct., at borgerens liv forbedres, når der er tid til rehabilitering. Dvs. en tilgang, hvor man grundlæggende tror på, at mennesker har brug for mest mulig selvbestemmelse – selv med en svær demens. Og 75 pct. af de medlemmer, der har prøvet at få supervision, oplever, at højere grad af supervision vil komme borgeren til gode.

Astrid Krag udtaler i Jyllands-Posten, at hun er åben for yderligere forslag mod udadreagerende adfærd, så antallet af sikkerhedsvagter ikke fortsætter med at stige. Som ergoterapeuter arbejder vi rehabiliterende, så mennesker kan klare hverdagen bedst muligt længst muligt, og vi ser flere muligheder.

Vi anbefaler et øget fokus på kognitiv svækkelse på plejehjem, det vil sige uddannelse i kommunikation med mennesker med demens. Tværfaglige teams, der sikrer forskellige fagligheder omkring borgeren. Meningsfulde aktiviteter, der kan skabe succesoplevelser for borgeren og skabe balance i krop, hjerne og sanser. Og ikke mindst obligatorisk supervision, så personalet hele tiden lærer af hinanden og har tid til at reflektere. Det øger fagligheden og forebygger også forråelse i en presset hverdag.

Samtidig er der i øjeblikket livlig debat om studiepladser og manglende studerende på velfærdsuddannelser. Her har politikerne en vigtig rolle i at rekruttere og sikre nok studiepladser, der hvor der er søgning, så vi kan sikre den forventede kvalitet i ældreplejen.

Demens er en alvorlig svækkelse i hjernen. Vi skylder både borgeren, de pårørende og de ansatte at have en høj faglighed i omsorgsarbejdet.

Vi hører, at der er politisk vilje. Nu skal vi se konkrete handlinger – en oplagt mulighed ville være med finansloven for 2022.

 

 

Regionale dagblade mv.: Vi skal have fokus på den gode sagsbehandling

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Mads Bilstrup formand for Dansk Socialrådgiverforening

For nylig landede regeringen og kommunerne årets økonomiaftale. Og lige så kedeligt, som det kan lyde, lige så vigtigt er det for vores nære velfærd.

Forud havde kommunernes landsforening (KL) meldt klart ud. De mener ikke selv, at kommunerne har mulighed for at levere den kvalitet i ydelserne, som de mener, er nødvendig for borgeren med den nuværende økonomi. Derfor havde KL bedt regeringen om hele 5,5 mia. kroner til at løfte socialområdet. Vi har stor respekt for KL’s ærlige budskab. 5,5 mia. er mange penge. Men problemerne er også mange, og det er på tide, at der sker en reel forbedring for mennesker med handicap.

Alt for mange mennesker med handicap kæmper en kamp med lange ventetider, mangel på tillid til systemet, afslag og sager, der bliver omgjort pga. klager. Det er en urimelig belastning oven i hverdagen med handicap. Derfor var det også en stor skuffelse at se, at socialområdet ikke fik flere penge med økonomiaftalen.

I spændet mellem kommunens stramme økonomi og borgerens behov sidder en sagsbehandler. Blandt andet ergoterapeuter og socialrådgivere. Vi kender vores medlemmer. De er dygtige, og de knokler alle sammen for at gøre det så godt, som rammerne overhovedet tillader det. De er gået ind i deres job for at hjælpe borgere, der har brug for hjælp – for at gøre en forskel.

Myndighedsarbejde er relationsarbejde

Men rammerne for den gode sagsbehandling kan og skal blive bedre. Sagsbunkerne tårner sig op, og tiden slår ikke til. Det giver utilfredsstillende arbejdsvilkår for sagsbehandleren, og det går ud over borgeren, som føler sig svigtet af systemet. Myndighedsarbejde er relationsarbejde. Derfor skal rammerne også være til stede for, at man kan opbygge et godt samarbejde og et tillidsfuldt forhold mellem borger og sagsbehandler. Til gavn for borgeren.

Derfor foreslår vi:  

1. Et loft over antallet af sager pr. sagsbehandler, så sagsbehandleren har tid til at møde det enkelte menneske og se deres behov. Der skal også være tid til at sætte sagsbehandlerens faglighed tilstrækkeligt i spil med individuel rådgivning og vejledning, hvis borgeren får et afslag på et ønske. Borgerens problem forsvinder ikke af, at man siger nej.

2. Mere ensartede ydelser. Det giver ikke mening, at kommunernes serviceniveauer er vidt forskellige, og det er svært at forklare og forsvare overfor borgeren.

3. Kortere ventetider. Det går ud over borgeren og tilliden mellem borgeren og systemet, at man ikke kan imødekomme borgerens behov, når behovet er der.

4. Proaktiv og forebyggende indsats på handicapområdet. Ikke alt kan forudses. Men mange livsovergange og forværringer i sygdom er kendt på forhånd. Der skal man være på forkant sammen med borgeren, så borgeren kan mærke, at systemet arbejder for dem og ikke mod dem.

5. Fleksible løsninger i overgangen mellem kommuner og regioner (fx fra hospital til eget hjem). Borgeren må ikke ende som kastebold.

Der kom ikke penge i økonomiaftalen i år, men KL’s klare budskab står der stadig sort på hvidt. Der er brug for flere penge på handicapområdet, og der er brug for flere kollegaer og mere ensretning i sagsbehandlingen. Kun på den måde kan vi opbygge det tillidsfulde forhold mellem borger og sagsbehandler, som er så vigtigt. Både for sagsbehandleren og for borgeren.

  • Læs indlægget her

Altinget: Regionernes forslag om hjælpemiddelcentre efterlader lige så mange spørgsmål som svar

Danske Regioners forslag om at oprette fem regionale hjælpemiddelcentre er stadig meget uklart og efterlader lige så mange spørgsmål som svar. Det er vigtigt, at der stadig følger specialiseret ergoterapeutisk viden med, skriver Tina Nør Langager. 

Bragt på Information den 26. maj 2021. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Altinget: Ergo- og fysioterapeuter vil have specialuddannelse i psykatri: "Grundlaget, behovet og ønsket er der"

Ergo- og fysioterapeuter udfører vigtige opgaver i psykiatrien og forebygger tvang med patienter. Men for at de tværfaglige samarbejder fungerer optimalt, skal flere medarbejdere i psykiatrien have specialuddannelse, skriver Tina Lambrecht og Tina Nør Langager. 

Bragt på Altinget den 18. maj 2021. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.

Altinget: Kommunernes kompetencer i genoptræning skal samles

Kvalitet i genoptræning skal ikke afhænge af den enkelte kommunes serviceniveau eller specialisering. Der er brug for ensartet kvalitet og indhold i indsatserne, så alle der bliver ramt af en hjerneskade får den rigtige hjælp, skriver Tina Nør Langager og Tina Lambrecht.

Bragt på Altinget den 26. februar 2021. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.

Information: Vi skal have meningsfulde aktiviteter tilbage i psykiatrien

Efter i årevis at været blevet udsultet mangler psykiatrien i dag fokus på meningsfulde aktiviteter, der hjælper de indlagte med at genskabe en normal hverdag. Fokus på symptombehandling kan ende med at blive både økonomisk og menneskeligt dyrt.

Bragt på Information den 25. januar 2021. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

2020

Politiken: Fjernundervisning kan svække uddannelseskvaliteten

Af Tina Nør Langager, Camilla Gregersen og Tomas Kepler. Formænd for henholdsvis Ergoterapeutforeningen, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Da Danmark lukkede ned i foråret, var en af succeshistorierne, at det lykkedes landets videregående uddannelser og ungdomsuddannelser nærmest fra dag ét at oprette digital nødundervisning. Teams, Zoom og resten af de digitale værktøjer gik fra en tilværelse i relativ anonymitet til at blive folkeeje. Det gjorde de, fordi undervisere og studerende udviste forbilledligt gåpåmod. I dag står vi midt i coronaens anden bølge, og den digitale fjernundervisning er igen blevet hverdag på mange uddannelser. Men vi skal ikke tro, at man uden omkostninger kan erstatte den fysiske undervisning, for allerede nu kan man se nogle af skyggesiderne ved digital fjernundervisning. For eksempel viser en undersøgelse foretaget af DM blandt næsten 3.000 universitetsstuderende, at digital fjernundervisning havde en negativ påvirkning på både de studerendes engagement og deltagelse i undervisningen.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet blandt mere end 3.000 gymnasieelever viser ligeledes, at en del elever mangler feedback, variation i undervisningen og i det hele taget den tætte kontakt med læreren, når den foregår over computeren.

Et resultat, som fik professoren bag undersøgelsen til at lufte bekymringer om, at digital fjernundervisning på sigt kan risikere at skade disse unges motivation for overhovedet at gå i skole. Det er vigtigt, at trivslen for både undervisere og studerende er på plads. Øget fjernundervisning omvælter nemlig dagligdagen for den enkelte, og det stiller krav i forhold til at sikre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Fjernundervisning har været en tålelig nødløsning i en ekstraordinær situation under en coronapandemi. 

Men det kan aldrig blive en fuldblodserstatning for fremmødeundervisning.

Så vi må ikke fortabe os i en illusorisk begejstring over, hvor gode undervisere og studerende var til at omstille sig i foråret.

Et øget brug af digital fjernundervisning bør ske ud fra didaktiske overvejelser. Undervisere landet over har i flere år leveret god undervisning med inddragelse af digitale løsninger, hvor det gav mening.

Men det sidste halve år kan ikke tages til indtægt for, at man bare kan lave undervisningen digital. Så vil det sænke undervisningens kvalitet, svække de studerendes motivation og øge frafaldet på vores uddannelser.​

Debatindlægget er bragt i Politiken den 11.12.2020.

Altinget: Lovgiverne bør ikke ændre på Arbejdsmiljøloven

Hjemmearbejdet er tiltaget som følge af coronakrisen, men de ændrede arbejdsformer må ikke få lovgiverne til at lempe på Arbejdsmiljøloven. For den stiller ikke urimelige krav.

Bragt på Altinget den 6. oktober 2020. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Altinget: Hæv ambitionsniveauet for hjælpemidler

Danmark kan blive et foregangsland på hjælpemiddelområdet, hvis der prioriteres flere forskningsmidler til at udvikle hjælpemidler og gøre de eksisterende mere brugervenlige.

Bragt på Altinget den 9. september 2020. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen og Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. 

JydskeVestkysten: Husk genoptræningen efter corona

Desværre ved vi erfaringsmæssigt, at der kan være stor forskel på, hvilken genoptræning man som patient bliver tilbudt, alt efter hvilken kommune man bor i. Og der er ingen grund til at tro, at det skulle have ændret sig, efter at corona-epidemien har ramt Danmark. Desværre. Det skriver Tina Nør Langager i et debatindlæg på JydskeVestkysten.

Bragt på JydskeVestkysten.dk den 29. juni. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Altinget: Aflyst genoptræning skal med i økonomiforhandlingerne

De igangværende økonomiforhandlinger skal sikre, at kommuner får dækket alle coronaudgifter, så velfærden kan opretholdes, skriver Tina Nør Langager og Tina Lambrecht.

Bragt på Altinget den 27. maj. Læs indlægget

Politiken: Sådan bør vi lukke socialpsykiatrien op igen

Af Knud Christensen, formand for SIND og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, bragt i Politiken den 9. maj, 2020.

Genåbning og besøg i socialpsykiatrien bør gradvis udvides. Det kræver nye arbejdsgange, måske flere personaleressourcer, ny tilgang til hygiejne og øget rengøring.

Fra den ene dag til den anden blev hverdagen vendt op og ned for os alle. Nu, en måned senere, er en gradvis forsigtig genåbning påbegyndt – og den skal gennemføres med omtanke for forskellighed.

Et væsentligt udgangspunkt er, at vi skal behandle mennesker forskelligt for at behandle dem ens.

Vores oplevelse er, at mennesker med psykisk sygdom har taklet coronasituationen lige så forskelligt som alle andre medborgere – og derfor skal vi i genåbningen ikke forfalde til målgrupperegimer.

Vores oplevelse er, at der er mennesker med psykisk sygdom, som har fundet tryghed i, at samfundet og deres hverdag har været roligere. At omgivelserne med mindre trafikstøj, færre mennesker i butikkerne, legitim afstand og færre krav har bidraget til, at hverdagen er mere overskuelig. Og at tillærte mestringsteknikker og daglig struktur har gjort hverdagen under corona mindre vanskelig at leve i.

Men vi ser også mange, som oplever det modsatte. Hvor den ikke rammesatte hverdag med aftaler og møder med andre mennesker får den indre uro til at eskalere, og hvor helt basale hverdagsaktiviteter opleves som uoverkommelige uden støtte. Ensomhed og frygt har desværre også fyldt meget for mange.

Vi har også noteret os, at kommunernes tilgang til det socialpsykiatriske område er grebet lige så forskelligt an. Der er gode eksempler, hvor den vanlige hjemmestøtte er erstattet med virtuel kontakt eller walk and talk ude i det fri. Andre steder har restriktioner medført, at al aktivitet, støtte og personaleressourcer er sat på lavt blus. Man kan have en formodning om, at den valgte tilgang i sig selv vil præge genåbningen.

Øvelsen med nedlukning har været svær. Det bliver genåbningen også. Men vi har gjort os mange erfaringer, som vi nu skal bruge konstruktivt. Vi mener, at vi skal have fokus på, at mennesker med psykisk sygdom har taklet situationen meget forskelligt, og derfor skal der differentierede løsningsstrategier til. Men det bekymrer os også, at vi kan have medborgere, som har været afskåret fra deres relationer og hverdag så længe, at det kan blive svært at føre dem tilbage til den tilstand, de var i før – også fordi isolation har været legitimt.

Forskningen i recovery og psykisk sundhed peger på, at det er nødvendigt at sætte hverdagslivet og sociale relationer i centrum, hvis mennesker skal trives og komme sig. Derfor vil vi anbefale, at vi genåbner aktiviteter, som støtter samvær og hverdagens struktur og meningsfulde indhold frem for samfundets krav om møder i jobcenter m.v. At vi starter med genåbning af væresteder, aktivitets- og arbejdstilbud. For at overholde givne retningslinjer med antal personer og afstand m.v. må vi tilbyde brugerne at komme på skift – 1-2 gange om ugen er bedre end ingen.

Årstidens gode vejr gør også, at flere aktiviteter kan foregå udendørs. De fleste aktiviteter kan tilpasses andre omgivelser, hvis vi vil.

Efter gældende retningslinjer og hygiejneregler bør besøg i botilbud genoptages. Beboeren må i første omgang prioritere en snæver besøgskreds og med kun én gæst ad gangen. Der kan sættes grænser for besøg med f.eks. to forskellige besøgende pr. uge, og besøg må kun vare 30 minutter.

Omgivelser og indretning er naturligvis afgørende for, hvordan det praktisk kan etableres bedst. Om det kan foregå i et særskilt lokale, eller om der er adgang til egen bolig via en terrassedør, som gør det muligt at komme ind uden direkte adgang til andre beboere og arealer.

Genåbning og besøg bør gradvis udvides, og vi må forvente, at det kan kræve flere ressourcer. Det kræver nye arbejdsgange, måske flere personaleressourcer, ny tilgang til hygiejne og øget rengøring. Smittefaren er en følgesvend, men frygt og restriktioner må ikke overskygge nuancering, kreativitet og individuelle muligheder. Sammen kan vi gøre det umulige muligt.

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7773518/Anbefalinger-fra-form%C3%A6ndene-for-Sind-og-Ergoterapeutforeningen-S%C3%A5dan-b%C3%B8r-vi-lukke-socialpsykiatrien-op-igen

Altinget: Smittefrygt må ikke stå i vejen for nye aktiviteter på plejehjem

Mange ældre borgere sidder lige nu alene i deres boliger på plejehjemmet og er aktuelt afskåret fra et hverdagsliv med aktiviteter og pårørende, der kan komme på besøg til en snak og samvær. Det vækker også min bekymring.  Derfor er jeg meget positiv overfor det politiske initiativ, som skal se på scenarier for mulig genåbning på plejehjem.

Bragt på Altinget den 23. april 2020. Læs indlægget

Af Tine Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Altinget: Vi har brug for tværfagligt samarbejde om folkeskolen

Tværfagligt samarbejde skal sikre bedre inklusion i folkeskolen, og her kan ergoterapeuterne bidrage med bud på praktiske løsninger for det enkelte barn, skriver formand for ergoterapeutforeningen. 

Bragt på Altinget den 29. februar april 2020. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Nordjyske: Frederikshavn Kommune klipper hul i det sociale sikkerhedsnet

Af Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund, og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. Bragt den 1. juni 2020.

I Danmark er vi stolte af vores sociale sikkerhedsnet. Det sikrer nemlig, at det ikke er pengepungens størrelse, der bestemmer, om du kan få den hjælp, du har brug for.

Men for nylig blev der desværre klippet et hul i det sociale sikkerhedsnet i Frederikshavn Kommune. Den 13. maj besluttede et flertal i kommunens socialudvalg at indføre brugerbetaling på en række af de helt afgørende hjælpemidler, som mennesker med handicap har brug for.

Med et pennestrøg blev en række hjælpemidler omdøbt til nu at være ’forbrugsgoder’.

Fremover er der derfor brugerbetaling på et nødvendigt ganghjælpemiddel som en rollator. Et hjælpemiddel, som rigtig mange mennesker har brug for, hvis de ikke skal falde og komme til skade, og som er deres adgangsbillet til at kunne have et aktivt hverdagsliv, hvor man eksempelvis selv kan gå ned at handle.

Vi frygter, at beslutningen i Frederikshavns Kommune vil betyde, at nogle af de mennesker, der har allermest brug for hjælp, ikke får den. Ganske enkelt fordi de ikke har råd til selv at betale.

Derudover frygter vi, at dem, der kan betale selv, ender med at få et dårligere hjælpemiddel, end de ellers ville have fået. For en rollator er ikke bare en rollator. Den skal udvælges nøje ud fra den enkeltes behov.  Hvis man bor på landet, har man måske brug for en rollator med store hjul for at kunne færdes udendørs. Og hvis man har en bil, har man måske brug for en rollator, der let kan slås sammen og komme i bagagerummet. Vi frygter, at disse individuelle og faglige hensyn ryger fløjten, når byrådet i Frederikshavn nu sætter en betalingsmur op omkring en række hjælpemidler.

Derfor mener vi, at byrådet bør ændre sin beslutning. Og vi mener, at man fra Folketinget bør lukke det hul i lovgivningen, der kan friste kommuner til at omdøbe hjælpemidler til ’forbrugsgoder’.

2019

Jyllands Posten: Brug finansloven til at redde demenshandlingsplanen

Selv om den ambitiøse demenshandlingsplan løber helt til 2025, så stopper finansieringen af planen nu. Det kan vi ikke være bekendt over for alle dem, der er berørt af demens.

Bragt i Jyllands Posten den 29. september 2019. Læs indlægget.

Af Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen og

  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Torben K. Hollmann, sektorformand i FOA.

Altinget: Fagforbund: Sammenhold er vores DNA

Erfaringerne fra OK-18 har lært os, at vi ikke i tilstrækkeligt omfang lykkedes med at levere fælles løsninger på en række udfordringer. Dem skal vi finde sammen i fredstid, og derfor mødes vi 14. januar, skriver de offentlige fagforbund.

Bragt på Altinget 10. januar 2019. Læs indlægget

Af Tina Nør Langager sammen med:

  • Mona Striib, formand for Forhandlingsfællesskabet
  • Benny Andersen, Socialpædagogerne
  • Rita Bundgaard, HK-stat
  • Anders Bondo Christensen, formand for LC og SKAF
  • Grete Christensen, Sundhedskartellet og DSR
  • Thomas Enghausen, FOA
  • Jesper K. Hansen, formand for CO10 og Centralforeningen for Stampersonel
  • Ellen Lykkegård, 3F
  • Bodil Otto, HK Kommunal
  • Lars Qvistgaard, Akademikerne
  • Elisa Rimpler, BUPL

 

 

Altinget: Formænd: Mennesker med handicap har også ret til et rigt liv

I nogle kommuner har der bredt sig den vildfarelse, at mennesker med handicap blot har behov for praktisk bistand og personlig pleje, mens man uden problemer kan beskære aktiviteter og beskæftigelse, skriver Tina Nør Langager og Anni Sørensen.

Bragt på Altinget d. 16. september. Læs indlægget

Altinget: Husk nu den nødlidende psykiatri

Skiftende regeringer har styrket store sundhedsområder. Nu er tiden kommet til, at de mange danskere med en psykisk lidelse oplever det samme, mener 17 organisationer og aktører. 

Bragt på Altinget 24. juni 2019. Læs indlægget

Indlægget er skrevet af

  • Knud Aarup, landsformand, Bedre Psykiatri
  • Knud Kristensen, landsformand, Sind
  • Laila Walther, direktør, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
  • Heidi Thamestrup, landsformand, Landsforeningen Autisme
  • Mikkel Sjølund, skribent, Outsideren
  • Benny Andersen, formand, Socialpædagogernes Landsforbund
  • Gitte Ahle, formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA
  • Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening
  • Tina Lambrecht, formand, Danske Fysioterapeuter
  • Mads Bilstrup, formand, Dansk Socialrådgiverforening
  • Andreas Rudkjøbing, formand, Lægeforeningen
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bo Mollerup, direktør, Socialt Lederforum
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden
  • Tina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen
  • Mikkel Rasmussen, medlem af Regionsrådet, Region Midtjylland, og formand, Psykiatri-Listen
  • Bodil Kornbek, formand, Depressionsforeningen

Altinget: Ergoterapeuter: Specialuddannelser er vejen til bedre rehabilitering

En meningsfuld specialuddannelse skal have fokus på rehabilitering, recovery og sammenhængende løsninger, mener Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget 26. april 2019. Læs indlægget.

Altinget: Rehabilitering skal ikke tage udgangspunkt i diagnosen

I sundhedsvæsenet er der brug for mere plads til den faglige kliniske vurdering af, hvad den enkelte reelt har brug for, end hvad systemet som standard kan tilbyde, mener Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget 8. april 2019. Læs indlægget.

Altinget: Sundhedskartellet: Regeringen skal gøre sundhedsreformen smartere

Regeringen vil med sundhedsreformen skabe nærhed. Men hvis flere opgaver skal flyttes og varetages succesfuldt ude i det nære sundhedsvæsen, er tværfagligheden vigtig, mener ni repræsentanter for Sundhedskartellets medarbejdergrupper.

Af 

  • Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, 
  • Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd,
  • Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet
  • Christina Durinck, formand for Farmakonomforeningen
  • Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
  • Charlotte Graungaard Falkvard, formand for Radiograf Rådet
  • Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter
  • Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere
  • Ditte-Marie Post, formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter

Bragt på Altinget 26. februar 2019. Læs indlægget.

Altinget: Speciallæger og ergoterapeuter: Læger skal kunne henvise til ergoterapi

I dag kan læger ikke henvise patienter til genoptræning hos en ergoterapeut i det offentlige. Hele genoptræningsdelen er ikke med i regeringens udspil til en sundhedsreform, advarer Foreningen af Speciallæger og Ergoterapeutforeningen i et fælles debatindlæg.

Af Lisbeth Lintz, formand for Foreningen af Speciallæger og Tina Nør Langager, formand for Etf

Bragt på Altinget 25. februar. Læs indlægget.

Altinget: Genoptræning får sted­moderlig behandling i sundhedsreform

Udspillet til en sundhedsreform mangler fokus på genoptræning og hjælpemidler, mener Ergoterapeutforeningen og Ulykkespatientforeningen.

Bragt på Altinget 13. februar. Læs indlægget.

Kristeligt Dagblad: Syv organisationer: Sårbare taber på sundhedsreformen

Efter kommunalreformen så vi den helt forkerte udvikling: Specialiserede tilbud lukkede, og viden gik tabt. Lad os ikke gentage fejlen.

Bragt i Kristeligt dagblad 30. janauar. Læs indlægget.

Af Tina Nør Langager sammen med:

  • Thorkild Olesen, DH
  • Rasmus Kjeldahl, Børns Vilkår
  • Benny Andersen, Socialpædagogerne
  • Mads Bilstrup, Dansk Socialrådgiverforening
  • Liselotte Hyveled, Det Centrale Handicapråd
  • Tina Lambrecht, Danske Fysioterapeuter

Altinget: Ergoterapeuter til regeringen: Giv os ydernummer

Hvis kvaliteten af genoptræning skal forbedres, skal læger kunne henvise direkte til en ergoterapeut, skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget den 24. januar 2019. Læs indlægget.

2018

Altinget: Forebyggelse handler også om menneskelige fællesskaber

Gode relationer og sociale fællesskaber betyder meget for helbredet. Derfor skal vi som samfund udvikle den måde, vi forstår og tilrettelægger forebyggelse på, skriver Tina Nør Langager fra Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget 13. december. Læs indlægget.

Altinget: Fyringsrunder viser afstanden mellem Christiansborg og virkeligheden

Mens politikerne taler om, at vi skal bygge bro mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, er virkeligheden, at vi lige nu brænder de broer, vi rent faktisk har.

Af Tina Nør Langager og Tina Lambrect, formand for Danske Fysioterapeuter.

Bragt på Altinget 14. november 2018. Læs indlægget.

Nordjyske: Uforståelige fyringer

Af Lisbeth Krabbe Nielsen, regionsformand for Ergoterapeutforeningen i Midt/Nord, 14. november 2018.

Det er en kendt sag, at regionerne for tiden er i gang med at spare for at få budgetternes til at passe. Det er også situationen på de nordjyske hospitaler. For eksempel på Aalborg Universitetshospital, hvor man på fysio- og ergoterapiafdelingen skal spare 1,7 millioner kroner.

Jydske Vestkysten: ​Flot ergo- og fysioterapeutisk arbejde

Af Anna-Marie Laustsen, regionsformand, Ergoterapeutforeningen og Brian Errebo-Jensen, regionsformand, Danske Fysioterapeuter, 9. november 2018.

Esbjerg Kommune har meget at være stolt af, når det drejer sig om ergo- og fysioterapi til ældre borgere.

Vi var forleden på besøg på Skovsbocentret og Lyngvejens Ældrecenter og blev præsenteret for, hvordan der arbejdes med hverdagsrehabilitering og med faldforebyggelse. Der bliver lavet et flot fagligt arbejde. Der er skabt struktur, rammer og ledelsesmæssige forudsætninger for udvikling af faglighed og kvalitet i arbejdet. Det er tillige veldokumenteret. Det er værd at være stolt af.

ADHD-Magasinet: En skole for alle

Børn handler oftest rationelt på de situationer, de placeres i. De reagerer, hvis det bliver for meget for dem at være i et klasselokale på grund af støjniveauet. De flytter sig væk fra situationen. Kravler ned under bordet. Løber ud af klasselokalet. Mange gange handler det om, at deres sanser er på overarbejde. Men det forstår vi ikke altid, og derfor anser vi alt for ofte børnene som uopdragne.

Et indlæg af Lotte Lagoni, næstformand i Etf og Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen. Bragt i ADHD-Magasinet oktober 2018.

Altinget: Aktører til regioner: I overser andre faggruppers kompetencer

Danske Regioners forslag om at oprette et fælles kommunalt og regionalt korps er fornuftigt, men det skal ikke kun være sygeplejersker, der står i spidsen. Også terapeuter kan løfte opgaven, skriver Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen.

Af Tina Nør Langager sammen med Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioteraputer. Bragt på Altinget den 5. okotber 2018.

Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeuter: Kommuner skal ikke skille hovedet fra kroppen

Rehabilitering ligger inden for både beskæftigelsesområdet, sundhedssektoren og det sociale område. Derfor er det op til kommunerne at favne det hele menneske, mener Ergoterapeutforeningen.

Af Tina Nør Langager. Bragt på Altinget den 12. september 2018. Læs indlægget.

Altinget: Kommuner skal investere mere i sundhed

Kommunerne bærer et stort ansvar for genoptræning, ældrepleje og forebyggelse, og derfor er det nødvendigt med investering og fokus på tværfaglige indsatser.

Af Tina Nør Langager. Bragt på Altinget 22. august 2018. Læs indlægget.

Altinget: Hurtigere genoptræning er et fælles ansvar

Kommunerne skal tage opgaven på sig og sikre tidlig genoptræning af høj kvalitet til borgerne, hospitalerne skal give kommunerne de bedste betingelser for dette, og Folketinget skal ensarte lovgivningen, så alle får ret til hurtig genoptræning, skriver ni organisationer i fælles indlæg.

Af Tina Nør Langager, (formand for Ergoteraoeutforeningen) Bjarne Hastrup (Administrerende direktør i Ældre Sagen), Thorkild Olesen (Formand for Danske Handicaporganisationer), Anne Kaltoft (Administrerende direktør i Hjerteforeningen), Henrik Nedergaard (Administrerende direktør i Diabetesforeningen), Andreas Rudkjøbing (Formand for Lægeforeningen), Grete Christensen (Formand for Dansk Sygeplejeråd) og Tina Lambrecht (Formand for Danske Fysioterapeuter).

Bragt på Altinget den 27. juni 2018. Læs indlægget.

Dagens Medicin: Social isolation er den største dræber

Politikernes overordnede ansvar for samfundets indretning og sundheden indeholder nu også ansvaret for at fremme socialiseringsprocesser og sociale kompetencer hos hver enkelt og forebygge ensomhed.

Af Tina Nør Langager og Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

Bragt i Dagens Medicin den 6. marts 2018. Læs indlægget.

Dagens medicin: Genoptræning kræver faglighed

Lovforslag rummer en række problemer, som kan gå ud over kvaliteten i behandlingen af patienterne.

Af Tina Nør Langager, Camilla Hersom, formand for Danske Patienter og Tina Lambrect, formand for Danske Fysioterapeuter.

Bragt i Dagens Medicin den 26. februar 2018. Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeuter: Er der reelt frit valg af genoptræning?

Hvis regeringens nye frit valgs-forslag til genoptræning skal fungere, skal der være valgmuligheder, uanset hvor man bor i landet, skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget den 19. februar 2018. Læs indlægget.

2017

Altinget: Mennesker med handicap har brug for sundhedsfaglige matchmakere

Hvis flere mennesker med fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet, må vi fremover tænke i helheder. Her kan en sundhedsfaglig matchmaker være løsningen.

Af Tina Nør Langager og Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Bragt på Altinget den 30. november 2017. Læs indlægget.

Jyllands-Posten: Genoptræningsgaranti kræver fokus på kvalitet

Patienterne skal have sikkerhed for, at man får den rigtige genoptræning, uanset om det er et privat eller kommunalt tilbud.

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Bjarne Hastrup, Adm. Direktør i Ældre Sagen, Camilla Hersom, formand for Danske Patiente, Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter. 

Bragt i Jyllands-Posten den 28. november 2017. Læs indlægget.

Debat: Manglende faglighed er skyld i ældres underernæring

Hver femte ældre er underernæret på grund af manglende tandpleje og ernæringskompetencer. Løsningen er tværfaglige ernæringsteams, mener foreningsformænd.

Af Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet og Elisabeth Gregersen, formand for Danske Tandplejere.

Bragt på Altinget Sundhed og Altinget Social den 24. november 2017. Læs indlægget.

Jyllands-Posten: Ledernes tillid er vigtig

Når borgerne henvender sig til det offentlige, har de en berettiget forventning om at få en god service og en god kvalitet i den serviceydelse, som de modtager.

Tina Nør Langager har dette debtaindlæg i Jyllands-Posten sammen med 35 andre formænd i Forhandlingsfællesskabet. Bragt den 5. november. Læs indlægget.

Kristeligt Dagblad: Magt til borgerne giver mindre ulighed i sundhed

Mange aktører i det danske sundhedsvæsen har i årevis forsøgt sig med indsatser, der skal mindske uligheden i sundhed. Men de velmenende hensigter hjælper sjældent borgerne - ofte af en meget simpel årsag, at indsatserne ikke bliver udviklet tæt nok sammen med borgerne i hverdagen.

Af Otto Ohrt, formand for Sund By Netværket, Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, og Sigurd Lauridsen, seniorkonsulent hos COWI. Bragt den 13. oktober. Læs indlægget (PDF).

Altinget: Drømmen om arbejde skal være en realistisk mulighed

Alt for mange mennesker oplever, at sygdom er en barriere for enten at indtræde eller forblive på arbejdsmarkedet. Men specialiserede fagfolk som for eksempel ergoterapeuter kan medvirke til at ændre den tendens, mener formand Tina Nør Langager.

Debatindlægget blev bragt på Altinget 12.09. Læs debatindlægget på Altinget.

Socialt Lederforum: Vi skal flytte fokus fra pleje til aktivitet

I mange år har pleje været pejlemærket i arbejdet med mennesker med handicap og psykiatriske problemer. På det seneste er aktivitet og mål kommet i fokus i arbejdet. Det er godt både for den enkelte borger og samfundet, mener forfatterne.

Læs debatindlæg bragt i Socialt Lederforum 3-2017. Skrevet af formand Tina Nør Langager samt Anni Schøtt, centerleder i Struer Kommune og Gitte Grill Hansen, leder i fagsekretariatet Ældre- og Handicap i Skanderborg Kommune.

Jyllands-Posten: Vil vi skære eller styrke velfærdssamfundet?

A-holdet kan betale for de private tilbud og får den optimale service, mens B-holdet må nøjes med den skrabede, offentlige løsning. På den lange bane er konsekvenserne mere alvorlige, skriver kronikøren på vegne af 35 andre organisationsformænd.

Tina Nør Langager er medunderskriver på kronik sammen med 35 andre formænd i Forhandlingsfællesskabet bragt i Jyllands-Posten 1. juni.

Altinget: Demensalliancen: Bedre behandling kræver styrket uddannelse

Regeringens pulje, der skal øge kompetencerne hos plejepersonale, der arbejder med demens, er et meget positivt tiltag, men vi skal sikre os, at pengene ikke bliver spildt på små kommunale eller regionale projekter.

Indlægget var medunderskrevet af formand Tina Nør Langager sammen med Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen, Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, Karen Stæhr, sektorformand i FOA og Torsten Fels, direktør i Pensam som del af Demensalliancen.

Altinget: Sundhedseksperter: Hjælpemidler er en investering

Adgang til hjælpemidler er ikke et forbrugsgode. Det er en nødvendighed, som skal tilpasses den enkelte.

Af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer Morten Rasmussen, direktør for Dansk Rehab Gruppe og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen

Bragt på Altinget.dk 28. juni 2017 

Altinget: Arbejdslivet må ikke gøre ondt

Det er beklageligt, at regeringen vil tømme Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse for 400 millioner kroner. Sæt i stedet strøm til fonden, og få investeret i et bedre arbejdsmiljø, skriver Tina Nør Langager og Ulla Sørensen fra 3F.

Af Tina Nør Langager, Formand for Ergoterapeutforeningen, og Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i fagforbundet 3F

Bragt på Altinget.dk 24. februar. Læs indlægget.

Jyllands-Posten: Psykiatriske patienter får ikke den rette hjælp

Situationen i psykiatrien svarer billedligt talt til et hus med masser af huller i taget. Der bliver lappet lidt hist og her, men der investeres ikke nok til, at taget kan udskiftes.

Af Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Knud Kristensen, landsformand for SIND og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt som kronik i Jyllands-Posten 9. februar. Læs kronikken.

Avisen Kommunen: Øget fokus på ernæring

Af Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen

Bragt i Avisen Kommunen 6. februar 2017. Læs indlægget.

2016

Jyllands-Posten: Glædelig jul - også på plejehjemmene

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen og Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen

Bragt i Jyllands-Posten 24. december. Læs indlægget.

Altinget: Den enkelte borger er vigtigere end begreber

Velfærdsteknologiske hjælpemidler bør bevilges ud fra individuelle vurderinger af borgerens funktionsevne, frem for at lade bevillingen afhænge af, hvilken betegnelse man bruger om den givne teknologi, skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt 15. november på Altinget.dk. Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeuter: Mestring af livet med KOL

Patienter med kroniske sygdomme efterlyser mere hjælp til selvhjælp og vil gerne tage ansvar. Det skal vi give dem på inddragende vis med helhedsløsninger og mestring af hverdagens aktiviteter med sygdom, skriver Ergoterapeuternes Tina Nør Langager.

Bragt på Altinget.dk 20. juni 2016. Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeuter: Sæt mennesket i centrum

Hverdagsrehabilitering, genoptræning og fokus på aktivitet skal prioriteres i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Systemet skal være til for patienten - ikke omvendt, mener Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget.dk 20. maj 2016. Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeuter: Serviceloven skal servicere borgeren ikke systemet

En revision af serviceloven skal bringe servicen så tæt på borgeren som muligt. Det skriver Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget.dk 15. april 2016. Læs indlægget.

Altinget: Ergoterapeutforeningen: Vi skal sikre hverdagen

Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. Udfordringerne er imidlertid til at få øje på, mener Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Bragt på Altinget.dk 20. januar. Læs indlægget.

Regionale indlæg

De tre regioner i Ergoterapeutforeningen tager også aktivt del i den offentlige debat med indlæg, høringssvar m.m. i deres områder. Find dem på deres regionale sider:

Sidst opdateret
03.11.2023