Nyt om registreringspligten af behandlingssteder
Pr. 1. juli trådte de ændrede regler om registrering af behandlingsteder i kraft. Men nu kan du også få dit gebyr refunderet, hvis du alligevel ikke er omfattet af gebyrpligten.
Tilbagevirkende kraft, refusion og underretning
RBT-bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2018. Den har imidlertid tilbagevirkende kraft for behandlingssteder, der ikke skal betale gebyr efter de nye regler. De kan få refusion af gebyrer, de har betalt i 2017 og 2018.
De skal dog forinden afregistrere sig og underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden. Se nærmere om, hvordan man får tilbagebetaling på styrelsens hjemmeside her
Behandlingssteder, der er etableret efter den 30. juni 2018, og som efter de nye regler ikke er omfattet af registrerings- og gebyrpligt, skal i stedet underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om virksomheden senest den 15. december 2018.