Nye kompetenceprofiler på hjælpemiddelområdet

Af Trine Vu

Ergoterapeutforeningen har taget initiativ til at udarbejde kompetenceprofiler på hjælpemiddelområdet for at være med til at løfte området.

Baggrunden er blandt andet, at 30 procent af hjælpemiddelbrugerne slet ikke anvender deres hjælpemidler, og at ergoterapeuter på området bliver presset, fortalte seniorforsker og lektor Åse Brandt ved præsentationen af de nye kompetenceprofiler på Ergo 18-konferencen.

- Vi hører om, at den faglige kvalitet ikke altid er lige god. Ergoterapeuter bliver presset til at lave skrivebordsarbejde, og det bekymrer mig, fordi, hvis ergoterapeuter blot sidder ved skrivebordet, hvornår er det så, at kommunerne i stedet sætter en HK’er til at udføre det arbejde, sagde Åse Brandt og tilføjede, at hun derfor var rigtig glad for at blive bedt om at være med til at udvikle kompetenceprofiler på hjælpemiddelområdet.

Det overordnede formål med de nye profiler er at gøre det synligt, hvilke kompetencer ergoterapeuter har på hjælpemiddelområdet – ikke mindst over for arbejdsgiverne, men samtidig også i høj grad at beskrive såvel hjælpemiddelformidlingsprocessen som selve de ergoterapeutiske kompetencer.

Forfatterne har delt kompetencebeskrivelserne i fire niveauer baseret på stillingskategorier:

• Basalt
• Avanceret
• Specialiseret
• Avanceret og specialiseret niveau med akademisk overbygning

Kompetencerne på det basale niveau svarer til det, der kan forventes af alle uddannede ergoterapeuter, idet formidling af hjælpemidler indgår i næsten alle ergoterapeutiske arbejdsområder. Det avancerede niveau gælder ergoterapeuter, der f.eks. arbejder med sagsbehandling eller helhedsvisitation, det vil sige som myndighedspersoner. På specialiseret niveau arbejder ergoterapeuter med specialistfunktioner som f.eks. formidling af kommunikationshjælpemidler og synshjælpemidler, mens ergoterapeuter på avanceret og specialiseret niveau især løser opgaver som kvalitetsudvikling og -sikring, evidensbasering og deltagelse i forskning.

Undervejs i arbejdet med at skrive kompetenceprofilerne blev det klart for de to forfattere, at der er ”chokerende lidt efteruddannelse på området”, som de udtrykte det, og Didde Neuchs Christensen sagde:

- Vi håber, at nogle udbydere vil tage det her som anledning til at udbyde noget efteruddannelse på hjælpemiddelområdet.

I første omgang skal de nye kompetenceprofiler dog ud og leve blandt de mange ergoterapeuter i praksis.

En af dem, der med det samme tog dem til sig var Marie Jänichen, ledende terapeut på Aarhus Universitetshospital, oghun sagde blandt andet:

- Jeg har savnet beskrivelsen af den ergoterapeutfaglige arbejdsproces. Fordi den kan vi godt finde på at være skrappe med at skrue på, når budgettet strammer. De nye kompetenceprofiler klæder mig på til at se på hjælpemiddelområdet på lige fod med de andre ting, vi som ergoterapeuter arbejder med på sygehuset – for eksempel dysfagi og neurologi.

• Du finder kompetenceprofilerne på hjælpemiddelområdet her
• Du finder Etf's 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet her
• Du finder oplægget fra parallelsessionen her