Behov for mere inddragelse på handicapområdet
Tidligere undersøgelser har vist, at tilliden til kommunerne hos borgere med handicap er meget lav, og den nye rapport viser, at borgerne oplever, at samarbejdet går dårligt, mens sagsbehandlerne – og i højere grad deres chefer – oplever, at samarbejdet går udmærket.
Derudover viser undersøgelsen bl.a., at
- Borgere, sagsbehandlere og ledere er enige om, at gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen
- Borgerne oplever ikke, at de har indflydelse på deres situation, og føler ikke, at de bliver hørt i kontakten med kommunen
- Borgere, som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen
- Der er store forskelle mellem borgernes og de professionelles oplevelse af stemningen i mødet mellem borger og sagsbehandler – her er der både en stor andel med meget positive og negative oplevelser
- Borgerne oplever, at sagsbehandlere har en meget lav grad af viden om deres specifikke handicap
- Borgere, som opleversagsbehandlere med en højere grad af viden om tilbud og deres specifikke handicap, oplever også at de får en mere skræddersyet rådgivning
Undersøgelsen rejser spørgsmål om, hvordan vurderingerne kan så være så forskellige? På en række punkter er borgere og sagsbehandlere dog også enige om, hvad der er vigtigt i god sagsbehandling og er skeptiske over for rammerne for sagsbehandlerne. Undersøgelsen peger på følgende løsninger:
- Det er vigtigt at lytte til borgernes samlede fortælling om oplevelsen – eksempelvis kan man i kommunerne invitere borgerne til dialog om sagsbehandlingen for at genskabe tilliden og sikre en bedre indsats for borgerne.
- Det er vigtigt at arbejde målrettet med, at sagsbehandlerne har den rigtige og tilstrækkelige viden om borgerne og deres handicap, når de møder det menneske, det drejer sig om.
- Der er behov for mere viden om, hvad der sker i forvaltningerne og i mødet med borgerne, og her kan mere forskning på området en vej.